Fredag d. 9. maj har Biograf- og Kulturhuset Kom-Bi i Hornslet Danmarkspremiere på den nye komedie Til Jackpot os skiller (What Happens in Vegas).
I hovedrollerne ses Cameron Diaz, Ashton Kutcher og Queen Latifah.
Lidt om filmen:
Den ene er lige blevet fyret fra sit job. Den anden er lige blevet fyret af sin kæreste. Begge tager de til "Syndens By" - LAS VEGAS - for at få en sjov aften i byen. De to fremmede vågner op i samme seng - og opdager, at de har giftet sig i nattens løb!
Da den ene næste dag vinder den helt store Jackpot i Vegas, skal de som ægtefolk naturligvis dele præmien. Efter en tur i skilsmisse-retten bliver de dømt til at leve sammen som nygifte ægtefolk i et halvt år for begge at kunne få del i pengene. Det går ikke stille af sig, når de hver især forsøger at gøre livet surt for modparten. Håbet er nemlig, at den anden vil lade sig skille, så man selv kan løbe med hele gevinsten.
Filmens hjemmeside kan ses på
http://microsites2.foxinternational.com/dk/what-happens-in-vegas/.
Filmens trailer kan ses på
www.filmtrailer.dk/trailer/908.
Biograf- og Kulturhuset Kombi
Nyvej 3, 8543 Hornslet
Tlf.: 23 45 84 41 el. 86 97 54 41
www.kombi.dk
Kilde: Kultur Syddjurs
sof