Under patruljeture rundt på Djursland har politiet noteret en stribe trafikanter for overtrædelser af færdselsloven. Her et lille uddrag fra rapportbunken på Grenaa Politigård:
Den dyreste regning venter en 41-årig mand fra Grenaa, der sigtes for både spirituskørsel og for at køre, selv om han er frakendt førerretten. Han blev stoppet i sin bil på Fladstrupvej ved Lyngby.
En 30-årig mand fra Grenaa var ædru, men kunne ikke fremvise noget kørekort, da han med sin bil blev standset på Nordkystvej ved Allingåbro. Da politiet stoppede en traktor på Selkærvej ved Glesborg, viste det sig, at føreren ikke havde kørekort. Det var en 50-årig mand fra Glesborg, der ikke havde generhvervet førerretten efter en tidligere frakendelse.
Kilde: Grenaa Bladet
sof