Grenaa Kino kan fredag den 9. maj byde på endnu en Danmarkspremiere. Der er tale om den nye amerikanske komedie »Til Jackpot Os Skiller« med Cameron Diaz og Ashton Kutcher i hovedrollerne.
Filmen er instrueret af Tom Vaughan. Handlingen i filmen er som følger:
Den ene er lige blevet fyret fra sit job. Den anden lige fyret af sin kæreste. Begge tager de til »Syndens By« - Las Vegas - for at få en sjov aften i byen. De to fremmede vågner op i samme seng og opdager tilmed, at de har giftet sig i nattens løb. Da den ene næste dag vinder den helt store jackpot i Vegas, skal de som ægtefolk naturligvis dele præmien. Efter en tur i skilsmisseretten bliver de dømt til at leve sammen som nygifte ægtefolk i et halvt år for begge at kunne få del i pengene. Det går ikke stille af sig, når de hver især forsøger at gøre livet surt for modparten i håbet om at vedkommende vil lade sig skille og dermed selv løbe med hele gevinsten...
Kilde: Grenaa Bladet
sof