Kæmpe bogsalg i Ørum Bibliotek!
Fra tirsdag den 13. maj, kl. 13 til mandag den 19. maj har man chancen for at gøre nogle gedigne bogkup, når Ørum Bibliotek sælger ud af de bøger, som er udskilt af samlingerne i løbet af 2007-08.
Denne gang er der rigtig mange bøger at vælge i mellem. Biblioteket har nemlig fået en masse dubletter efter nedlæggelsen af biblioteksafdelingerne i Bønnerup og Gjerrild. Nogle af de dubletter bliver nu solgt.
Der er masser af både fag-og skønlitteratur til såvel børn som voksne. Foruden dubletterne fra de nedlagte biblioteker kan der findes ældre udgaver af f.eks. rejseguider, hobbybøger mm, eller slidte eller let beskadigede eksemplarer, som stadig kan stadig gøre nytte i mange private bogsamlinger.
Man kan søge efter sin yndlingsbog, som er udsolgt hos boghandleren, eller anskaffe sig en billig samling billed- og oplæsningsbøger til familiens små poder.
En del tegneserier er ogsÃ¥ at finde, men der er denne gang specielt mange romaner for voksne – mÃ¥ske var det en ide at opbygge et lille bibliotek i sommerhuset?
Da der er flere rigtig gode ting at finde, har biblioteket valgt at lave lidt om på sine sædvanlige priser. Tirsdag den 13. maj koster voksenbøger 20 kr. og børnebøger 10 kr. pr. stk.
I løbet af ugen falder priserne og der sluttes af mandag den 19. maj med et knaldtilbud:
Fyld en bærepose med bøger for en tier!
Udsalget holder åbent i bibliotekets sædvanlige åbningstid.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof