Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bølge af bil-bræk i Grenaa

En tyvebande kører rundt i Grenaa og laver stribevis af indbrud i biler - mest om natten. I løbet af sidste uge modtog politiet i Grenaa således 12 anmeldelser om bil-bræk forskellige steder i byen, og det er først og fremmest navigationsanlæg og bilradioer, tyvene har været ude efter.

På Fuglevænget er det gået ud over tre køretøjer - to biler og en campingvogn. En rød Opel Safira har fået knust en siderude, og fra den er taget et GPS-navigationsanlæg af fabrikatet Garmin. På en sort VW Golf er en bagrude brækket op, og tyven har rakt ind og snuppet en blå batteri-boremaskine af mærket Bosch og noget smertestillende medicin. I en campingvogn er en dør brækket op, og fra den er stjålet en plastværktøjskasse med håndværktøj. Alle tre indbrud på Fuglevænget fandt sted natten til fredag 2. maj.
På Æblerosevej blev der begået indbrud i tre biler natten til onsdag 7. maj. Tyvene kom ind i en Audi ved at brække venstre fordør op, og de stak af med et navigationsanlæg af mærket Clarion, to par solbriller og en mappe med cd'ere. På en Citroën Xantia var fordøren også brækket op. Her blev udbyttet en autoradio af mærket Clarion, et GPS-navigationsanlæg af mærket Dunlop og en mobil-lader af mærket Nokia. Fra den tredie opbrudte bil, en Peugeot, blev der også taget en bilradio.
Samme nat blev en VW Touareg forsøgt opbrudt på Bakkekrogen - også en sidevej til Bavnehøjvej. En dørlås var vredet ud, men her lykkedes det ikke at komme ind. Et GPS-navigationsanlæg blev stjålet fra en bil på Torvet, og tyven kom ind ved at brække højre fordør op. Tyveriet fandt sted, mens bilejeren et kort øjeblik havde forladt bilen onsdag 30. april kl. ca. 8.55.

Stjal solbriller til 2.500 kr.

Både dør og vindue var brudt op på en sølvmetallic Peugeot, der stod i Markedsgade. Herfra blev der stjålet et par kostbare solbriller til en værdi af 2.500 kr. og en mappe med papirer vedrørende bilen. I Kannikegade gik det ud over en grå Citroën C 1, hvor højre fordør blev brækket op. Udbytte: To cd'er fra handskerummet. Stor skade og et lille udbytte, må man sige. Begge indbrud blev begået natten til onsdag 30. april. På Svalevej blev der natten til torsdag 1. maj begået indbrud i en Rover, hvortil en siderude blev knust. Tyvene fandt tilsyneladende ikke noget af interesse.
På Skovsvinget blev en siderude knust på en grå Toyota RAV natten til fredag 2. maj. Her forsvandt et GPS-navigationsanlæg. Mens det endnu var lyst, mandag 5. maj kl. ca. 20.30, blev der knust en bagrude til en sort Crysler ved Solcentret på Tingvej i Hornslet. Et solfilter holdt sammen på ruden, og tyven opgav at komme ind. Politiet vil gerne have tip til opklaringsarbejdet.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam