Shippingfirmaet Franck & Tobiesen A/S kan oplyse, at rederiet »Baltic Line« (der er en integreret del af »Nor Lines«) har startet en ny transport-service ad søvejen direkte fra Grenaa til Turku i Finland via skibet »Baltic Sea«, der fremover vil laste i Grenaa torsdag i lige uger og med efterfølgende ankomst i Turku mandag.
Skibet er et palle/sideportskib, hvor truckhåndterbart gods køres ombord med gaffeltruck. Skibet er endvidere udstyret med tungløftkran, der kan løfte op til 25.000 kilo.
Grenaa Havn anløbes i forvejen to gange ugentligt af det norske rederi »Nor Lines« skibe, der sejler i fast linietrafik mellem Swinoujscie i Polen, Halmstad i Sverige og cirka 70 havne på hele den norske kyststrækning - fra Larvik i syd til Kirkenes i nord (tæt ved grænsen til Rusland).
– Med »Baltic Lines« nye service til Finland er Grenaa Havn nu blevet omdrejningspunkt for skibslast til hele Skandinavien, og som agent for bÃ¥de »Nor Lines« og »Baltic Line« glæder vi os til at modtage nye fragtopgaver, siger Mogens Lundbæk fra Franck & Tobiesen, der har et afdelingskontor pÃ¥ netop Grenaa Nordhavn.
Kilde: Grenaa Bladet
sof