Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fra ugen der gik i Grenaa

Korte nyheder fra uge 19

Advarsel mod tyve i supermarkeder

Politiet i Grenaa opfordrer folk til at passe godt på deres punge og tasker, når de er ude at handle i byens supermarkeder. Lommetyve er på spil, og i den senere tid har adskillige mistet punge og tasker i forbindelse med indkøb. Tirsdag 6. maj kl. ca. 10.30 mistede en ældre kvinde under indkøb i SuperBest sin pung, der blev fjernet fra hendes taske.
______________________________________________________________________

Bådtyveri i Grenåen

En båd, der lå fortøjet i Grenåen ved Gasværksvej, er blevet stjålet. Der er tale om en hvid 12 fods glasfiberjolle, der er forsynet med en 9,9 HK påhængsmotor af mærket Mercury.
______________________________________________________________________

Smed cykel op på biltag

En bilejer har anmeldt til politiet, at der er begået groft hærværk mod hans Fiat Punto, der stod på Tjørnebakken i Grenaa. Nogen har kastet en barnecykel op på bilens tag, så der opstod buler og ridser. Det skete natten til torsdag 1. maj.
______________________________________________________________________

Bestjålet i omklædningsrum

En sportstaske med effekter til en samlet værdi af ca. 4.500 kr. er stjålet fra et omklædningsrum på Åstrup Stadion. Der er tale om en mobiltelefon af mærket Sony Ericsson, forskelligt tøj, sandaler og kosmetik. Tyveriet skete torsdag 1. maj mellem kl. 17 og 19.
______________________________________________________________________

Pengeskabstyve ved højlys dag

Ved højlys dag var pengeskabstyve på spil i en villa på Skovbakkevej i Grenaa.
Tyvene kom ind i villaen gennem et badeværelse-vindue, der stod på klem. De forsøgte at opbryde et brandskab med værdier, men det lykkedes ikke, og de måtte tomhændede gå derfra. Det skete onsdag 30. april mellem kl. 12.30 og 13.30.
______________________________________________________________________

Skød med gevær på Bavnehøjvej

Politiet har haft fat i en 21-årig mand fra Grenaa, der en søndag eftermiddag morede sig med at skyde med luftgevær fra en altan på Bavnehøjvej. Det var der en del, der fandt skræmmende, og der blevet foretaget anmeldelse til politiet søndag 4. maj kl. 16.40. Den 21-årige, der ikke ramte nogen personer under skyderiet, blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
______________________________________________________________________

Lommetyv på Torvet i Grenaa

En 30-årig mand mistede mange penge, da han blev udsat for et lommetyveri på Torvet i Grenaa.
Manden opholdt sig lørdag 3. maj kl. ca. 23.30 ved pølsevognen på Torvet 1, og på et tidspunkt opdagede han, at hans pung var fjernet fra hans jakkelomme. Den indeholdt ca. 1.200 kr. i kontanter samt betalingskort og personlige papirer.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam