Randers Kommune og Norddjurs Kommune invitere alle interesserede til Fjordens og Kystens Dag på søndag den 18. maj. Der er gratis bus på dagen, og man bestemmer selv prisen på sin overfart med færgerne på Randers Fjord.
 SMI Adventure giver borgerne mulighed for at prøve en havkajak på Fjordens og Kystens Dag, der afvikles på søndag den 18. maj.
|
Bussen kører med start fra Randers og Grenaa - fra oplevelse til oplevelse - hele dagen. Borgmester Henning Jensen Nyhuus, Randers Kommune og borgmester Torben Jensen, Norddjurs Kommune, stiger bl.a. på bussen. Man kan vælge at køre langs fjorden mellem Randers og Udbyhøj eller imellem Udbyhøj og Grenaa. Borgmester i Randers Kommune Henning Jensen Nyhuus stiger på bussen i Randers kl. 9.45 sammen med Mogens Nyholm, formand for teknik- og miljøudvalget, Randers Kommune. Anders Buhl-Christensen, formand for kultur og fritidsudvalget i Randers Kommune vil køre med bussen med afgang fra Randers kl. 14.15. Borgmester i Norddjurs Kommune, Torben Jensen, stiger på bussen mellem Udbyhøj og Grenaa om eftermiddagen, ligesom byrådsmedlem Benny Hammer også vil være at finde på bussen. Politikerne vil kommenterer dele af turen undervejs.
Aktiviteter for hele familien
Der er god mulighed for at få luftet traveskoene på Fjordens og Kystens Dag. I Randers er der guidet tur i Vorup Enge, men man kan også vælge at følge med på en tur langs Lodsstien fra Randers til Mellerup. I området omkring Støvringgaard Kloster er der arrangeret en tur for børnefamilier. Ved Sangstrup kan man gå på jagt efter forsteninger - alt sammen under kyndig instruktion. Har man lyst til at prøve kræfter med det våde element kan man sejle kajak ved Mellerup og kano ved Fjordcentret og i Grenaa. I Bønnerup kan man sejle i optimistjolle fra kl. 10.00-15.00. Er man mere til hestekræfter kan man få en ridetur ved Hegedal eller se veteran-bådmotorer ved Fjordcentret.
Havne-sjov
Der er liv på havnen flere steder på Fjordens og Kystens Dag. Der er aktivitet i både Udbyhøj Nord og Udbyhøj Syd. Ligesom der er masser at se på i Bønnerup Lystbådehavn. Man kan komme inden for på isværket eller kigge ombord på en båd. I Grenaa medbringer Kattegatcentret et rørebassin med forskellige danske dyr og Grenaa Redningsstation holder øvelse i havet ud for Kattegatcentret kl. 11.00.
Der er åbne gallerier og kunsthåndværkere. Der fortælles gode historier i Fjellerup, serveres kaffe i Kare og skipperlabskovs i Voer. Har man lyst til at fange frokosten selv kan man prøve kystfiskeriets glæder ved Fornæs Camping.
Værd at vide
Folderen om Fjordens og Kystens Dag kan hentes på det lokale turistbureau, borgerservice, biblioteket samt udvalgte butikker eller på www.visitranders.com/fjordensogkystensdag. Arrangementet er støttet af Randers og Norddjurs Kommuner.
Har du spørgsmål vedr. Fjordens og Kystens Dag, er du velkommen til at kontakte Tina Degn, 8642
Kilde: Grenaa Bladet
sof