Flemming Povlsen og Henning Enoksen fortalte historier og uddelte fodbolde til snigpremiere på ny fodbold-film
Dokumentar-filmen om det danske fodboldlandsholds op- og nedture i perioden fra 1979 til 1992 - »Og det var Danmark« - fik en fornem start i Grenaa i sidste uge.
Henning Enoksen og Flemming Povlsen diskede op med fodbold-historier og uddelte fodbolde i Grenaa Kino onsdag aften i sidste uge. Anledningen var snigpremieren på fodbold-filmen »Og det var Danmark«.
|
Af Henrik Dolmer
Grenaa Kino inviterede nemlig til snigpremiere onsdag aften den 7. marts (to dage før filmen havde Danmarkspremiere), hvor man inden filmen kunne opleve hele to tidligere A-landsholdsspillere fortælle anekdoter fra deres tid på landsholdet, ligesom de også gav sig tid til at dele nogle flotte læder-fodbolde fra Hummel ud til aftenens publikum. De to var EM-helten fra 1992, Flemming Povlsen, og OL-helten fra 1960, Henning Enoksen. Sportigan i Østergade gav også deres bidrag til arrangementet ved at udstille landsholdsdragter fra Hummel og Adidas.
Henved 150 publikummer havde ladet sig lokke i den lokale biograf i den anledning - heraf et ret stort kontingent fodbold-drenge fra Hessel Gods Fodboldkostskole, hvor Flemming Povlsen i øvrigt er en del af træner-staben. Henning Enoksens forbindelse til Grenaa er den, at han ganske enkelt har bosat sig i byen sammen med sin hustru Vibeke.
Enoksen måtte betale for at spille for DBU
Henning Enoksen lagde ud med at fortælle, at man i hans tid på fodboldlandsholdet nøjedes med at mødes en time før kamp-start. Den går vist ikke i dag! Han fortalte videre, at han aldrig fik nogen penge ud af at spille på landsholdet - faktisk tværtimod.
– Det kostede mig faktisk penge at spille pÃ¥ landsholdet dengang, for jeg skulle selv sørge for en vikar pÃ¥ det seminarium, jeg var pÃ¥, og det var en dyrere fornøjelse end de hÃ¥ndører vi fik fra DBU. Jeg ved ikke om jeg er direkte misundelig pÃ¥ de forhold, man byder nutidens spillere, for det var en anden tid, hvor penge i dansk fodbold var bandlyst. Misundelig er jeg dog pÃ¥ de flotte film-billeder, som man har kunnet levere i nyere tid. Der er kun nogle fÃ¥ sort-hvide film-strimler fra min tid, og jeg kan godt forstÃ¥, hvis der er nogen af Jer, der tror, at det hele foregik i slow-motion dengang. Men igen - det var en anden tid, hvor det hele gik lidt langsommere end i dag. SÃ¥ jeg har bestemt stor respekt for det, som blev lavet pÃ¥ det danske landshold i den periode, som filmen beskriver, sagde Henning Enoksen.
Herfra tog Flemming Povlsen over, og han gjorde det med en bemærkning om, at Henning Enoksen godt kunne tillade sig at holde hovedet højt, selv om tempoet var et lidt andet i 50’erne og 60’erne.
– Alting udvikler sig - ogsÃ¥ fodbolden - men det er vigtigt at huske pÃ¥, at man - uanset hvornÃ¥r man har spillet pÃ¥ landsholdet - sÃ¥ har man skullet være blandt de bedste fodboldspillere i hele landet, sagde Flemming Povlsen.
Hans store idol som knægt var Allan Simonsen, og han oplevede det fantastiske som helt ung landsholdsspiller at spille sammen med sit idol lige inden den lille vejlenser lagde støvlerne på hylden. Flemming Povlsen kunne blandt andet også fortælle, at han debuterede på landsholdet i 1987, men faktisk kunnet have været med ved VM i Mexico i 1986 - som en stor del af filmen handler om - hvis ikke lige det var fordi, at hans studenter-eksamen blev vægtet højere af ham selv og hans forældre. Men som det senere fremgik af filmen tog han slutrunde-revanche senere ved at være med til at vinde EM-trofæet i Sverige i 1992. EM i Tyskland i 1988 nåede han også at være med til i sin karriere, der blev stoppet alt for tidligt af en alvorlig knæskade. Så han glædede sig rigtig meget til at se filmen - som i øvrigt kan anbefales på det varmeste, hvis man blot er den mindste smule interesseret i fodbold. Selv hvis man ikke er, kan man have stor fornøjelse af filmen, eftersom den er spækket med humoristiske indslag.
Håber på bedre tider
Flemming Povlsen sluttede sin lille tale af med at udtrykke håb om, at der snart kan blive basis for at lave en film der hedder »Og det ER Danmark«, så vi kan få noget at juble over igen. Med henvisning til, at det jo går lidt sløjt for tiden. Men det mente han nu ikke, at man skal lade sig narre af. Det næste højdepunkt kan - uanset hvor usandsynligt det virker - være lige om hjørnet.
– Bare se pÃ¥ os i 1992. Vi havde misset kvalifikationen til EM i Sverige, var blevet buuhet ud af Idrætsparken efter at have tabt 2-0 til Jugoslavien og var generelt blevet slagtet af pressen for at være alt lige fra hÃ¥bløse til uduelige. Pludselig kom vi med, fordi Jugoslavien blev udelukket pÃ¥ grund af Balkan-krigen. Her stod vi sÃ¥ - en flok halv-tykke ferie-drenge - der virkede totalt chanceløse i det selskab. Men se blot hvad der skete..., sluttede Flemming Povlsen af, hvorefter filmoperatøren trykkede pÃ¥ startknappen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023