|
|
|

05/05 2023 BÃ¥dpassager bankede hovedet mod betonbro
En 21-årig mand fra Voldby kom alvorligt til skade ved en usædvanlig ulykke på Grenåen, hvor han stående i en båd stødte hovedet mod broen over Ringvejen-Færgevejen nær Grenaa Lystbådehavn.
Med kraniebrud, kæbebrud, en delvis overbidt tunge og tandskader blev den 21-årige indlagt på Århus Sygehus. Han var ikke i livsfare, men lægerne på intensiv afdeling valgte at lægge ham kunstigt i koma for at sikre luftvejene ved intubation (lægge rør til luftvejene). Efter behandlinger blev hans tilstand betegnet som stabil. Ulykken skete natten til lørdag 10. maj kl. ca. 01.30. Den 21-årige fra Voldby og en 34-årig kammerat fra Hammelev sejlede i en gummibåd ad Grenåen. Den 21-årige stod op ved en mindre styrepult, og da de nærmede sig den lave betonbro under krydset Ringvejen-Færgevejen, råbte han til den 34-årige: »Pas på hovedet«. Umiddelbart efter stødte den 21-årige selv hovedet mod betonbroen. Hvorfor han ikke selv fik dukket sig for broen, som han var opmærksom på, vides ikke. Politiet antager, at han i mørket må have fejlvurderet afstanden til broen. Først da de var sejlet under broen, og da båden pludselig blev urolig i vandet, opdagede den 34-årige kammerat, at den 21-årige blødte og var kommet slemt til skade. Han fik hurtigt tilkaldt hjælp. Ifølge politiet sejlede båden på ulykkestidspunktet med en hastighed på tre knob, hvilket svarer til ca. seks km/t. Den bro, hvor ulykken skete, er den næstsidste inden åens udløb i Kattegat.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|