Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kiosk-røvere fik 20.000 kr. og brændte stjålen bil af

To maskerede unge mænd fik et udbytte på ca. 20.000 kr., da de begik røveri mod Nærkiosken på Tingvej i Hornslet. Efter røveriet brændte de deres flugtbil af.

Røveriet fandt sted 2. pinsedag, mandag 12. maj, kl. ca. 18.20. Hætteklædt og bevæbnet med en ca. 20 cm lang køkkenkniv trådte en ung mand ind i Nærkiosken. Med kniven truede han ekspedienten, en ung mand, til at udlevere kassebeholdningen. Denne var røveren imidlertid ikke tilfreds med og forlangte flere penge. Det fik han, og det blev til i alt ca. 20.000 kr. I mellemtiden var den anden hætteklædte røver kommet ind i kiosken. De to mænd kørte derfra i retning mod Mørke, og det skete i en sort Audi A 3, som tirsdag 7. maj var stjålet i Brabrand. Bilen blev kl. 01.29 natten til tirsdag 13. maj fundet udbrændt på Sletten i den sydlige del af Hornslet. Tyvene har formentlig med vilje sat ild til bilen for at slette spor. Den mand, der truede med kniven, er ca. 180 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en sort elefanthue med huller til øjnene, en grå hættetrøje og et par sko af mærket Air. Den anden røver er 20-25 år, ca. 190 cm høj og kraftig af bygning. Han var også iført en grå hættetrøje samt blå cowboybukser og brune sko. Begge beskrives som danskere. Politiet i Grenaa vil gerne have tip til opklaringsarbejdet.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam