Vi er i meget stolte over at kunne præsentere denne unikke aften med et hold af fantastiske sangskrivere centreret omkring Poul Krebs. Det bliver en meget eksklusiv aften, der kun spiller et lille antal koncerter før de igen skal hvert til sit. Absolut en aften at se frem til som eksklusivt er i stand til at præsentere her på spidsen af Djursland som en af blot 2 koncerter her i regionen.
Det efterhånden legendariske rockhotel på Samsø, Brundby Hotel, var op igennem 90erne ramme om en årlig sangskriver-workshop kaldet Song Island, der bl.a. rummede nogle mindeværdige koncerter i hotellets gamle sal. Blandt de mange gode ting der kom ud af Song Island, var venskabet og samarbejdet imellem sangskriverne Kevin Welch (USA), Claudia Scott (N/UK), Henning Kvitnes (N) og Poul Krebs.
For nylig vendte de fire angskrivere "hjem" igen og sammen med en flok håndplukkede musikere, indspillede de et forrygende album i Poul Krebs´ Dansebjerg-studie på Samsø. Albummet - der har fået arbejdstitlen Home - udkommer i slutningen af august og efterfølgende drager Song Island Revue på en intens Danmarksturne for at præsentere sangene i levende live.
Der er med andre ord lagt op til en stor musikaften, hvor internationalt venskab og samarbejde i den grad er på programmet - sammen med udsøgt musiceren og excellent sangskrivning. Udover de fire nævnte lead-sangere og sangskrivere består Song Island Revue af: Louis J. Myers (guitar), Troels Skjærbæk (bas) og Frank Marstokk (trommer).
Poul Krebs kræver vel ikke nogen nærmere præsentation. Efter storhittet Sådan nogen som os var gennembruddet en realitet og siden har han været svær at pille af play-listerne i radioerne og hitlisterne. En meget lang stribe af hits er det blevet til og med et pladesalg der nærmer sig en mio. plader, må han sigea at være et af de største navne i dansk musik.
Kevin Welch.
Oprindelig fra Californien og har skrevet sange sammen med en lang række af de bedste amerikanske sangskrivere blandt andet Steve Earle, Kris Kristoffersen og mange andre. Han er en af de mest rutinerede sangskrivere og tilkendes stor respekt i USA.
Claudia Scott har netop været nomineret til en Music Award i Norge og er en højt respekteret sangskriver. Nogle vil måske kunne kende hendes unikke stemme fra den seneste turne med Poul Krebs, hvor hun var en del af bandet. Caludia bevæger sig blandt de aller bedste sangskrivere i Nashville.
Henning Kvitnes brød igennem tilbage i 90´erne med bandet Little Eden og er senere i Danmark blevet kendt for sit mangeårige samarbejde med Poul Krebs hvor hans unikke stemme der ofte er sammenlignet med Bruce Springsteen er kommet til udtryk. Senest er Hennings karriere vokset til meget store højder i Norge, hvor populariteten i øjeblikket ingen ende vil tage.
Dette er en absolut unik aften af de sjældne. Folkene er kun samlet for denne korte turne og skal derefter tilbage til hver deres karriere.
Glæd dig til en stor aften i de gode sanges selskab.
Billetsalg i Djurslands Banks afdelinger, på Kulturhuset Pavillonens billetkontor og på www.pavillonen.dk
Song Island Revue
feat. Kevin Welch, Claudia Scott, Henning Kvitnes og Poul Krebs
Lørdag den 6. sep kl 20.00 i Kulturhuset Pavillonen
Billetter á 230 kr. - Desuden tilbyder kulturhusets køkken fra kl. 18.00 samme aften en buffét for 140 kr. pr. kuvert.
Kilde: Kulturhuset Pavillonen
sof