Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dømt for vold mod taxachauffør i Grenaa

En 40-årig mand fra Grenaa er i retten idømt 30 dages fængsel for at have overfaldet en taxachauffør, mens denne var på job.

Episoden fandt sted søndag 10. februar kl. ca. 18.15 på vejbanen ud for Glentevej 18 i Grenaa. Efter nogle uoverensstemmelser havde den 40-årige tildelt taxachaufføren fra Grenaa et slag med flad hånd i ansigtet, så han fik hævelse og ømhed i højre tinding. Tiltalte erkendte sig skyldig efter anklagen, så for en gangs skyld var en voldssag i retten hurtigt overstået.
Retten i Randers lagde vægt på, at der var tale om et slag i ansigtet på en taxachauffør i funktion, og efter forholdets karakter mente retten, at der ikke var grundlag for at gøre straffen betinget.
Den 40-årige blev dømt efter straffelovens paragraf 247 stk. 2, hvorefter det er muligt at forhøje straffen, når vold begås mod en person, der efter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold.
Manden blev også dømt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Natten til tirsdag 13. november havde han i Lillegade 54 i Grenaa udvist truende og aggressiv adfærd i spirituspåvirket tilstand og trods gentagne opfordringer ikke rettet sig efter politiets anvisninger, idet han blandede sig i anholdelsen af en anden person.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam