Norddjurs Musikskole er nu ved at afslutte en forrygende sæson.
Det har været en rigtig god sæson med masser af spændende undervisningsaktiviteter. Dette er blevet synligt ved alle de gode koncerter der har været, og fortsat bliver, afholdt rundt omkring på undervisningsstederne.
Se musikskolens arrangementsoversigt på musikskolens hjemmeside,
www.norddjurs.dk/musikskole
Tilmelding til næste sæson 08/09 – kun online
Musikskolens tilbud til næste sæson er nu klar. De nye tilbud kan ses på musikskolens hjemmeside,
www.norddjurs.dk/musikskole, hvorfra man også tilmelder sig.
Der er igen i år et væld af valgmuligheder indenfor instrumental- og holdundervisning for alle aldre.
I år kører musikskolen udelukkende med onlinetilmelding, hvilket betyder, at musikskolens folder er mindre informativ, samt at der ikke er tilmeldingsskema i folderen. Alle informationer ligger på hjemmesiden.
Musikskolen er klar ved telefonerne med hjælp til dem, der har behov for det, i forbindelse med tilmeldingen. Derfor – gÃ¥ ind pÃ¥ hjemmesiden og tilmeld dig.
Tilmeldingsfristen i år er: Søndag den 15. juni 2008
Musikskolens folder deles ud i uge 22 til alle børn og unge via børnehaver, skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner i kommunen. Endvidere vil folderen ligge på biblioteker, posthuse og kommunens kontorer.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof