På lørdag den 31. maj kl. 15.00 gæster Nordens største cirkus, Cirkus Arena, festpladsen ved Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Der er tale om den eneste Arena-forestilling på Djursland her i 2008.
 Cirkus Arena’s 2008-forestilling runder Grenaa pÃ¥ lørdag den 31. maj.
|
 I forestillingen er der plads til et kærligt tankestrejf tilbage til Arenas oprindelse på de danske markedspladser med blandt andre Diorios kugledrom. De brasilianske dødskørere er i år tilbage med endnu et nervepirrende rekordforsøg, og det er en ekstrem oplevelse, når ikke mindre end fem motorcykler drøner rundt i kuglen samtidig.
|
I år byder Cirkus Arena publikum indenfor i et nyt imponerende telt med optimalt udsyn og stor komfort på siddepladserne. Showet er i verdensklasse, og det skal de ydre rammer også være for at fuldende cirkusoplevelsen. Derfor har Cirkus Arena lagt millioner i at sikre publikum en fantastisk oplevelse.
Cirkusdirektør Benny Berdino glæder sig til at tage hul på cirkussæsonen og den nye forestilling, der byder på et forrygende miks af cirkuskunst.
– Det bliver et fantastisk cirkusÃ¥r i Arena. Forestillingen er sammensat specielt til det danske publikum, og bliver igen i Ã¥r suppleret af et forrygende band, fortæller han.
Det er naturligvis og som altid den veloplagte cirkusdirektør, der selv styrer løjerne i manegen.
De vildeste stunts
I forestillingen er der plads til et kærligt tankestrejf tilbage til Arenas oprindelse på de danske markedspladser med blandt andre Diorios kugledrom. De brasilianske dødskørere er i år tilbage med endnu et nervepirrende rekordforsøg, og det er en ekstrem oplevelse, når ikke mindre end fem motorcykler drøner rundt i kuglen samtidig.
Fra det legendariske Shaolin Kloster i Kina kommer elleve munke og giver en forrygende Kung Fu opvisning i den tusindårige asiatiske kampsport.
– Med spektakulære stunts, dramatiske show, effekter og klassiske kampsportsscener glæder vi os til at vise publikum et farverigt og underholdende indblik i en fremmed verden, fortæller Benny Berdino.
Her bliver også tale om kispus med livet og tyngdeloven - der spilles i hvert fald kispus med publikums nerver, når Brazil Brothers udfordrer skæbnen i det kæmpe roterende dødshjul. Publikum er sikre på at opleve de vildeste stunts, som sker faretruende højt under cirkuskuplen.
Arena Kids og friske sild
Cirkus Arena og dyr hænger ubrydeligt sammen. I vinterkvarteret i Slagelse er der arbejdet målrettet med at træne de mange dyr, og herfra præsenteres en klassisk smuk og overraskende frihedsdressur med otte hvide araberhingste. Elefanternes optræden er igen i år lagt i hænderne på Familien Caselly, der i januar 2008 har vundet den fornemme pris »Sølvklovnen« ved Cirkusfestivalen i Monaco.
– Vi byder ogsÃ¥ pÃ¥ en verdenspremiere: Arena Kids pÃ¥ elefantryg. Cirkusbørnene indtager manegen sammen med de fire afrikanske elefanter i et helt nyt nummer, som de har indstuderet specielt til Ã¥rets forestilling, siger Benny Berdino stolt.
Ganske specielt og helt særligt bliver det, når Ingo Stiebner og hans søløver optræder i et nummer, der bygger på en ægte dybtfølt kærlighed til dyrene - og som også byder på masser af friske sild.
Legender og klovne
Cirkus viser det umuliges kunst. På rekordtid er den spanske jonglør Picasso Junior blevet udråbt til en af cirkusverdenens store legender - det får man mulighed for selv at bedømme i årets Cirkus Arena-forestilling.
Jinan Acrobats er med kropslig overlegen styrke de sande mestre i hårfin balancekunst, der sker på imponerende vis: Stol på stol er opbygget, og der vises et flot show højt over manegen. Tungen skal holdes lige i munden, når Robin Berousek som viser ekvilibristisk balancekunst på stige. Og så er der klovnene, der kan få latteren frem i både store og små: Arenas egen husklovn Bonbon, italienske Jimmy Folco og alle hans skøre påfund og ungarske Ditmar i en overraskende skøn og kitsch bryllups-seance.
Cirkus Arenas forestilling 2008 varer cirka 2 timer og 20 minutter og spiller på turne i 107 byer rundt i landet frem til medio september.
Kilde: Grenaa Bladet
sof