Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Husk Grenaa Marathon den 16. august: Løb for livet med Grenaa Bladet!

Så er det vist tid for næste omgang af træningsforslag frem mod Grenaa Marathon 16 august, hvad enten man vil løbe 10 km. eller halv- eller helmarathon.


Af Søren Rønn Hansen

10 km. Ja, så er det vist ved at være tiden, hvor gå-løbe-gå-løbe turene skal afløses af ture hvor distancen er af en længde, så man kan løbe uafbrudt. Ture på 3-6 km, 3-5 gange om ugen. Vælger man 3 gange ugentlig, ja så skal det nok være 4-6 km hver gang. Vil tro træningsmængden skal være 14-18 km. ugentligt de næste 4-5 uger. Har man en dårlig dag og må gå lidt, skal man ikke kaste sig ud fra Møns Klint af den grund. Der skal være plads til dårlige dage undervejs.
Halvmarathon, 21,1 km. Her skal turene nu være fra 5-7 km og op til 10-12 km som de længste.
Tror at mængden de kommende 4-5 uger skal være 18-25 km pr uge. Varier gerne turenes længde fra uge til uge, men helst en af de længere 2-3 gange pr. måned.

Helmarathon

Helmarathon, 42,2 km. Her skal de næste 4-5 uger gerne ligge på 38-45 km pr. uge, med de længste ture på 14-18 km. Dog skal man sidst i juni gerne tage 1-2 ture på 21-24 km. Træn kun 4-5 gange ugentligt, da det er vigtigt med 2-3 hviledage. Tag helst en hviledag før og efter de lange ture på 18-24 km. Det er vigtigt, at man på de lange ture »lytter« til krop og ben flere gange undervejs, for er tempoet for højt, går man nemt kold til sidst. Er det første gang man skal prøve helmarathon, er det vigtigt, man er godt fremme med træningen nu, da det pludselig i juni/juli kan virke uoverskueligt at træne mange km og samtidigt måske skal kæmpe med 25-28 grader på turene.
Prøv at se på trimguiden.dk, om der måske er et løb i juni/juli, der kan motivere på vejen mod målet. Det kan være dræbende for motivationen, når der går for mange uger med mange trænings km uden et løb imellem.

Væn kroppen til at løbe i varmen

Uanset hvilken distance man træner til at skulle løbe den 16. august er det vigtigt at tænke på, at vi nu går den varme tid i møde. Mange vælger at løbe morgen og aften for at undgå middagsvarmen. Det er fornuftigt nok, men det er en god ide at tage en tur i varmen alligevel. For at vænne kroppen til at løbe i varmen, da Grenaa Marathon godt kan blive en varm affære den 16 august. Dem, der deltog i Grenaa Marathon i 2005, glemmer formentlig næppe nogensinde de 25-27 grader og høj sol de sidste par timer af løbet!

Glæden ved løb

For dem som ikke løber kan det være svært at få øje på glæden ved løb, når man ser på løbere som drøner rundt på gader og skovstier - blåviolette i hovedet og vel nærmest ligner noget, der er klar til indlæggelse på intensiv!! Sveden hagler ned og man er tydeligt utilpas, og kører tæt på grænsen af hvad man kan præstere.
Ja, hvad er glæden? Mange løbere kender godt til, at man nærmest skal forsvare, at man gider løbe rundt på gader og skovstier i alt slags vejr. Bebrejdende og drillende bemærkninger som »Er der nogen efter dig?« kender de fleste vist til. Men der er faktisk mange glæder ved at løbe.
Nogle finder glæde ved 2-3 ugentlige ture i skoven på 4-6 km efter arbejde. Slapper af, får stressen ud af kroppen inden der skal handles ind, laves lektier m.m. For andre er det at komme ud i naturen det, der driver en ud at løbe. Man har måske siddet på et varmt kontor eller stået på en indelukket fabrik hele dagen, og vil ud og mærke vinden og snuse til naturen.

Sin egen herre

Mange starter med at løbe for at tabe sig et par kilo. Nogle fordi man har nået en bestemt alder, har læst om kredsløbssygdomme og meget andet. Løb er jo noget næsten alle kan gå i gang med.
Man behøver ikke vise noget, behøver ikke være god for at komme på et bestemt hold.
Man er sin egen herre. Kan løbe hvor og hvornår man har lyst og tid. Det giver også en stor frihed på denne måde. Glæden kan også være en løbetur med andre. Det sociale og samværet undervejs på turen. Får lige talt om løst og fast i hverdagen.
At følges med andre til et løb er også rigtigt godt. Venskabelige drillerier i bilen før og efter løbet, en fortælling undervejs fra et andet løb, er noget jeg selv sætter stor pris på. Igen gælder det, at her kan alle være med, uanset alder og erfaring.
Løb er jo i bund og grund en hobby. Noget man finder giver en glæde og balance i hverdagen. Vigtigt, synes jeg, er at huske man selv bestemmer, hvor meget tid og hvor mange penge man vil investere i sin hobby. Om man vælger at løbe 3 x 5 km om ugen i 25 år, eller vælger at bruge 8-15 timer ugentligt på træning i flere år, eller 5 x 4 km om måneden i sommerhalvåret, ja det bestemmer man jo selv. Det er jo heldigvis ens eget valg.

At træne sig op til et bestemt løb

Men glæden kan også være at træne sig hen mod et bestemt løb, måske om 3 måneder. Planlægge det i detaljer, finde datoer, hvor man kan tage lange træningsture, prøve sig frem med væske og mad, træne interval, træne i varme, træne om natten - eller lige præcis hvad man ellers kan finde på for at prøve at ramme topformen og forberede sig på det ene bestemte løb.
Undervejs mod målet kan det være trivielt kun at træne og træne, men der kan også komme glæde ved at man mærker man gør det rigtige, bliver bedre og bedre. Føler man undervejs i træningen, at det ikke fungere helt ok, kan man ændre den og prøve nye ting. Det at »udforske« og prøve nye ting er for mig selv en del af glæden ved at træne løb. Går det godt på den nye måde, er det en lille sejr mod det endelige mål.
Til selve løbet er der mange faktorer, som kan gøre om det bliver godt eller skidt. Man kan have en dårlig dag, kan have »trappet« forkert ned de sidste 2 uger, lagt for hårdt ud de første kilometer og meget andet. Men man kan også have dagen, hvor det hele kører perfekt. Får lagt rigtigt ud, finder en god rytme, får spist og drukket rigtigt undervejs, finder måske en gruppe, der løber samme tempo og vejret er perfekt - ligesom man vil have det.
For mig selv og mange andre er placeringen egentlig ligegyldig, for det drejer sig mest om, at man selv er glad for den måde det formede sig på. Hvis det hele bare kørte og man er tilfreds, kan den glæde man opnår i og med sig selv være enorm og alle træningstimerne var det hele værd. Også dem i regn, blæst og kulde. Alt er glemt og det hele er vendt til glæde og tilfredshed. I overflod.
På vej hjem fra løbet er tankerne måske på vej mod næste store mål...
Jeg vil slutte af for denne gang med et citat, jeg har fundet pÃ¥ ultraløberen Steen Michelsen’s hjemmeside: »Viljen til at ville, er vejen til at kunne«. God vind ude pÃ¥ ruterne.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam