»Borgernes frihedsrettigheder og Grundloven« er det bærende tema, når LO og Socialdemokratiet på Djursland traditionen tro afholder Grundlovsmøde torsdag den 5. juni i smukke rammer på gården Julielund på Nordkystvejen ved Allingåbro.
– Vi hÃ¥ber, at rigtig mange vil benytte Grundlovsdagen til at lægge turen omkring Julielund, siger Benny Thomsen og Hans Jesper Højlund, der oplyser, at mødet kommer til at forme sig som en vekslen mellem taler og underholdende indslag af mere uforpligtende art. OgsÃ¥ børnene er der plads til - de kan lege pÃ¥ plænen eller i den store sandkasse.
Hovedtaler bliver generalsekretær Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors, med emnet »Er borgernes frihedsrettigheder under pres - set i et grundlovsperspektiv«. Anders Ladekarl har netop været i Burma og set på katastrofen, hvor diktaturledere skaber vanskeligheder for lande og organisationer til at yde den fornødne nødhjælp.
Forfatteren Sven Skovmand, der tidligere har været medlem af Folketinget og Europaparlamentet og aktiv i samfundsspørgsmål, vil ligeledes tale over emnet »Er borgernes frihedsrettigheder under pres - set i et grundlovsperspektiv«. Formanden for Danmarks Lærerforening Kreds Djurs, Lisbeth Sølgaard Bøwes, er den tredje og sidste taler over det samme emne.
Folketingsmedlem Leif Lahn Jensen, Djurskredsen, leder og afslutter mødet. Duoen VITO, Linda Schmidt og Niels Skouby har mange gange været husorkester ved Grundlovsmøderne på Julielund. Det vil de også være i år. En særlig oplevelse vil det være, når Testrup Højskoles Store Kor (60-70 personer) vil underholde med deres sang. Alle er velkomne ved arrangementet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof