Fredag den 16. maj havde Støtteforeningen ved Ørum Skole inviteret alle skolens elever og deres forældre til skolefest og næsten 500 havde takket ja til tilbuddet!
 Ørum Skoles Støtteforening har afholdt en ekstremt vellykket skolefest, hvor man blandt andet kunne forlyste sig i det muntre køkken. Der vil kunne ses billeder fra arrangementet på Støtteforeningens hjemmeside - www.skolebidrag.dk.
|
Om eftermiddagen for 0.-5. klasse var der over 200 børn og ca. lige så mange forældre - og om aftenen var der ca. 100 elever fra 6.-8. klasse - både fra Ørum Skole og Glesborg Skole.
– Det kan man da kalde opbakning, nÃ¥r der bliver lavet et arrangement pÃ¥ Skolen. Og dejligt at se, at der var kommende elever fra Glesborg Skole, siger formanden for bestyrelsen Per Mogensen.
Ørum Skoles Støtteforening har, siden den stiftende generalforsamling i januar, arbejdet med dette arrangement, i et godt samarbejde med skolens ledelse og 8. klasses elever og deres forældre.
8. klasses elever og deres forældre stod for hovedparten af aktiviteterne om eftermiddagen for de mindste. Der var virkelig aktiviteter for enhver smag - det muntre køkken, svampekast, fodboldbane, mooncar bane, flødebollemaskine, genbrugsbod, kaffe og kagebod, diskotek, åben musikscene, forhindringsbane, bålplads med pandekager og ansigtsmaling. Flot styret og gennemført af 8. årgang. De kan så glæde sig over at få et fint tilskud fra Støtteforeningen til deres forestående udlandstur til Prag i juni måned.
– Og sÃ¥ erfarede vi, at Slush Ice er et hit blandt eleverne - der var konstant kø ved maskinen, fortæller Per Mogensen.
Om aftenen for de store var det primært de friskbagte pandekager, dåse-/pilekast, diskoteket og den åbne scene, der trak eleverne til. Tre tidligere elever fra Ørum Skole underholdt og afviklede Ørum Factor, bla. med Ørum's eget svar på Basim.
– Tak til Dagli’ Brugsen i Ørum, som havde sponsoreret diskotek til hele arrangementet. Der blev danset og sunget i røg og damp. Uden dette ville det vist ikke have været en rigtig skolefest. OgsÃ¥ tak til Ørum Skole for et fantastisk samarbejde og tak til alle de frivillige hjælpere - bÃ¥de store og smÃ¥. Uden dem var det ikke muligt at afvikle et sÃ¥ stort arrangement. Endvidere stor tak til alle de lokale sponsorer som bakkede os op - bla. Dagli' Brugsen i Ørum, SuperBrugsen i Glesborg, Sparekassen Djursland og Djurslands Bank, siger Per Mogensen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof