|
Tirsdag den 10. juni 2008 er en historisk dag indenfor den østjyske lokalradioverden. Præcis den dag er det 25 år siden, at de første lokalradiosignaler flød i æteren. Forud var gået adskillige år med Danmarks Radio og deres monopol og et stigende behov for at få brudt det monopol. Og det skete altså i praksis 10 juni for 25 år siden.
Frekvenserne 100,9, 101,5 og 102 Mhz blev dengang kendt i folkemunde i og omkring Århus. Dengang var der 6 sendetilladelser, der blev udstedt i en forsøgsperiode på 3 år, nemlig Universitetsradioen, Rosenvangskolens Lokalradio, Radio JTI (Jysk Teknologisk Institut), Byens Radio (Arbejderbevægelsens Radiostation), Århus Nærradio (ved Jack Fridthjof) samt Radio Århus. Disse radiostationer er alle forlængst hedengangne, omend Nærradioens sendetilladelse den dag i dag er en del af The Voice inde i Århus. Prøvesendetilladelserne udløb præcis 1. oktober 1986 og blev forlænget for et halvt år. Samtidig blev det muligt for nye radiostationer at søge sendetilladelse. Og det var der mange, der benyttede sig af - blandt andet Radio DSL (Den Storårhusianske Lokalradio), Århuskanalen, Århus Kristne Radio, Radio DAAB (Det Åbne Båndværksted), Radio Freja, og også en lokalradio kun med jazzmusik - ved Jørn Okbo. Disse stationer sendte på den nye kanal 2, og snart kom der så mange nye stationer til, at det blev nødvendigt at starte en kanal 3.
Århus Energiradio og Borgernes Radio var her nogle af radiostationerne. Senere lukkede adskillige af disse radiostationer. Derfor lukkede man Kanal 3 og opdelte de eksisterende radiostationer i kommercielle stationer på Kanal 1, mens de nonkommercielle stationer blev placeret på Kanal 2. Samtidig startede adskillige radiostationer i byerne omkring Århus - lad os nævne i flæng Radio Hørning, Radio Himmelblå i Skanderborg, Radio Hadsted, Nærradioerne i Hinnerup, diverse forskellige stationer i Galten, Radio Hammel, Radio Mols i Ebeltoft og Radio Rønde. Den allerførste Radio Djursland Station startede 3. maj 1987, men lukkede knap 5 år senere. Men lidt pudsigt, at Radio Rønde, som Radio Djursland i dag deler frekvens med, og som påbegyndte sin udsendelsesaktivitet 24. august 1987, faktisk er den næstældste lokalradiostation her i Østjylland. Kun Radio Krishna inde i Århus, der sender på kanal 2, er ældre. Men uanset hvad. Hvis ikke det var på grund af datoen 10. juni 1983, kan man godt tvivle på, at vi ville have haft lokale radiostationer den dag i dag. Så et stort til lykke her fra denne klumme til samtlige lokale radiostationer her i Østjylland. Det er faktisk lokalradioen som begreb, der fylder 25 år denne dag. Flot, Flot, Flot. |
|
06.00 Radio City
08.00 Radio Rønde
15.00 Portræt af The Beatles (Del 3) - ved Fritz Jensen (G)
16.00 Det Modne Mix - ved Michael Sørensen
18.00 Danskpoppen - ved Bent Nielsen
19.00 LørdagsFesten - 70 205 905
00.00 Radio City |
|
06.00 Radio City
15.00 God Eftermiddag Djursland
16.15 Nyt fra Norddjurs Kommune
17.00 Radio Rønde
19.00 Radio City |
|
00.00 Radio City
15.00 God eftermiddag Djursland
16.15 Nyt fra Norddjurs Kommune
17.00 Radio Rønde
18.00 Portræt af Gene Vincent (1) - ved Fritz Jensen
19.00 Det Modne Mix - ved Arne Larsen
20.30 En Gammel Dansk - ved Lars Vinther
22.00 Kinddans - ved Kim Bach
23.00 Radio City |
|
06.00 Radio City
14.00 God eftermiddag Djursland
16.00 Radio Rønde
00.00 Radio City |