En af de beboere, der blev hjemløs efter den voldsomme brand i beboelsesejendommen på Engdalen 8 i Grenaa, er ikke tilfreds med den hjælp, som hun og andre fik efter branden.
Karin Sørensen, der boede i en lejlighed i stuen til højre, siger:
– Det var en meget barsk oplevelse med den brand, hvor fire familier pludselig mÃ¥tte flytte fra deres brand- eller røgskadede hjem, og jeg synes, det er for dÃ¥rligt, at ingen af os efterfølgende fik tilbudt krisehjælp. Det var der virkelig behov for og ikke mindst for den kvinde, hvis lejlighed helt udbrændte.
Siden branden søndag 25. maj har Karin Sørensen boet hos nogle venner.
Karin Sørensen oplyser, at alle fire familier fra de brandramte lejligheder siden branden har boet hos familie og venner. I Grenaa Bladet skrev vi i sidste uge med brandvæsnet som kilde, at to familier fik ophold på vandrehjemmet, men det er ifølge Karin Sørensen ikke korrekt. Hun tilføjer, at kun kvinden fra den brændte lejlighed kom til undersøgelse på sygehuset. Datteren var ikke med.
m.s.
Kilde: Grenaa Bladet
sof