Så er der igen nyt fra Grenaa Brevdueforening 115 i Norddjurs: Junior slog de gamle garvede brevduefolk med en flyvning på 458 km fra Hannover i Tyskland.
Ud af de ni klubber, der udgør sektion 34, er der indberettet tider på de deltagende duer fra de otte af foreningerne. Junioren Jan Bo Brøbech, der for øvrigt er bror til de kendte brevduefolk brødrene Brøbech fra Silkeborg, overraskede alle ved at vinde flyvningen i forenings regi, og med en foreløbig plads som nr. 39 i sektionen med en hastighed på 1153,336 m/min. Der skal i den forbindelses nævnes, at der deltog 686 duer i flyvningen.
Derudover blev Poul Erik Helweg nr. 2 i foreningen og nr. 39 i sektionen med en hastighed 1110,765 m/min. Der var ligeledes en flyvning fra Ystad i Sverige i DdB regi (De Danske Brevdueforeninger, altså landsorganisationen). Denne flyvning var på 214 km og er meget krævende, idet duerne skal over det store åbne hav, Kattegat. Her gjorde Benny Jørgensen fra Grenaa sig bemærket ved at besætte både første- og andenpladsen i foreningen, og det bliver spændende at se sektionsplaceringen, når denne indløber.
Denne uges flyvninger foregår fra fire stationer: Osnabrück, Nasjø, Spodsbjerg og Aabenraa.
Kilde: Grenaa Bladet
sof