På fredag den 13. juni kan Grenaa Kino byde på endnu en Danmarkspremiere i form af »The Happening«. En hjertebankende, paranoid thriller om en familie på flugt fra en uforklarlig og uomgængelig katastrofe.
 M. Night Shyamalan’s nye film »The Happening« har Danmarkspremiere i Grenaa Kino pÃ¥ fredag den 13. juni.
|
Filmens instruktør hedder M. Night Shyamalan (Den Sjette Sans, Signs og The Village). Det begynder helt uden varsel. Det kommer tilsyneladende som et lyn fra en klar himmel. I løbet af få minutter rammes større amerikanske byer af en bølge af underlige, isnende uhyggelige dødsfald, som er hinsides enhver fornuft og fuldkommen ufattelige i al deres chokerende destruktivitet. Hvad fremkalder dette pludselige, totale sammenbrud af menneskets adfærdsmønster? Er det et eller andet nyt terrorangreb, et fejlslagent eksperiment, et djævelsk kemisk våben, et ukontrollabelt virus? Overføres det gennem luften, gennem vand... hvordan?
For Elliot Moore (Mark Whalberg), kemi- og fysiklærer på en high school i Philadelphia, drejer det sig først og fremmest om, hvordan man slipper væk fra det mystiske og dødelige fænomen. Selv om han og hans kone Alma (Zooey Deschanel) befinder sig midt i en ægteskabskrise, begiver de sig af sted, først med tog, så i bil, til slut til fods. Sammen med Elliots kollega og ven, Julian (John Leguizamo), og dennes 8 år gamle datter, Jess (Ashlyn Sanchez), søger de mod Pennsylvanias landbrugsområder, hvor de håber, at de uhyggelige, hastigt tiltagende angreb ikke kan nå dem. Men snart går det op for dem, at ingen - og intet sted - er uden for fare. Denne skrækindjagende, usynlige dræber er umulig at løbe fra. Det er først, da Elliot begynder at fatte den sande natur i det, der lurer derude - og hvad der har udløst denne kraft, som truer menneskehedens fremtid - at han øjner et spinkelt håb om, at hans sårbare lille familie måske vil være i stand til at undslippe det, der raser rundt om dem.
Forfatter-instruktør M. Night Shyamalan er en af vor tids mest fremragende fortællere af moderne filmfabler - med en stribe succeser, der kendetegnes af hans karakteristiske, flertydige blanding af suspense, drama, humor og hjertegribende følelseskraft. Siden sin debut med den banebrydende spøgelseshistorie The Sixth Sense (Den sjette sans) har han skabt en række fængslende moderne film, som udforsker tankevækkende menneskelige mysterier, og de har indhøstet såvel kritikernes hyldest som publikums gunst.
Kilde: Grenaa Bladet
sof