Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Anholt er truet af kyst-erosion

Det lille øsamfund Anholt er truet af en kyst-erosion på en kort, men vigtig kyststrækning øst for havnen.

En kraftig efterårsstorm har i 2006 nedbrudt kysten på en strækning, hvor der nu er en alvorlig fare for bortskylning af øens vigtigste vejforbindelse og for ødelæggelse af øens eneste campingplads, der er så vigtig for øens turisme og dermed erhvervsliv.
Samtidig med en afbrydelse af vejen vil også øens forsyningsledninger mellem byen og havnen blive afbrudt, og det nærliggende nedsivningsanlæg for spildevand fra havnen vil blive sat ud af funktion. Der er ingen private grundejere, der er påvirket af kysterosionen, bortset fra ejeren af campingpladsen.
Kystdirektoratet har i en udtalelse af 9. august 2007 bekræftet, at der er behov for at gennemføre kystbeskyttelse på grund af den stærke kysterosion.
Anholt Borgerforeningens syn på kommunens rolle i sagen, lyder således:
»Den nye Norddjurs Kommune, som ellers på flere områder har vist forståelse for de særlige problemer, der knytter sig til Danmarks mest isolerede øsamfund, har hidtil ikke ønsket at bidrage til en løsning af denne for Anholt meget truende situation«.
Med den nye kystbeskyttelseslov har kommunerne overtaget kompetencen som myndighed fra amterne.

Fælleshenvendelse til kommunen

Anholt Borgerforening og Anholt Grundejerforening, der til sammen repræsenterer både de fastboende og sommerhusejerne, har nu rettet en fælleshenvendelse til Norddjurs Kommune om at finansiere og få gennemført udarbejdelse af et projekt for kystbeskyttelse af den pågældende kyststrækning.
Repræsentanter for Norddjurs Kommune og Anholt Borgerforening afholdt d. 8. maj 2008 et møde om forskellige spørgsmål, der vedrører Anholt, herunder kystbeskyttelsesproblemet. På mødet oplyste formanden for Anholt Borgerforening, Liselotte Arentz Sørensen, at både Borgerforeningen og Grundejerforeningen var villige til at yde tilskud til gennemførelse af en forundersøgelse og udarbejdelse af et projekt for kystbeskyttelse af den pågældende kyststrækning. Grundejerforeningens tilbud var dog betinget af, at det blev godkendt på foreningens generalforsamling d. 12. juli 2008.
På mødet gav repræsentanterne for Norddjurs Kommune tilsagn om, at man ville indstille, at kommunen både undersøger en flytning af Nordstrandsvej og en kystbeskyttelse af den pågældende strækning.
Liselotte Arentz Sørensen udtaler efter mødet:
– Det er af største betydning for Anholts fortsatte eksistens og erhvervsgrundlag, at der gennemføres en kystbeskyttelse, der sikrer den vigtige vejforbindelse, campingpladsen og forsyningsledningerne mellem byen og havnen. Udgiften til kystbeskyttelse skønnes at blive forholdsvis lille, og det vil - selv pÃ¥ kort sigt - være økonomisk særdeles fordelagtigt for Norddjurs Kommune at række Anholt denne hjælpende hÃ¥nd.
Liselotte Arentz Sørensen fortsætter:
– Vort lille samfund er truet pÃ¥ sin eksistens, og vi er derfor meget glade for, at Norddjurs Kommune pÃ¥ mødet har signaleret en Ã¥bning i den ellers fastlÃ¥ste situation, siger hun.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam