Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

12 civilklædte betjente var til Open by Night!

I al hemmelighed sendte Østjyllands Politi en specialstyrke til Grenaa for at overvåge begivenhederne i forbindelse med Open by Night-arrangementet.

Det oplyser vicepolitikommissær ved politiet i Grenaa, Ken Glavind.
Styrken bestod af 12 civilklædte betjente fra Randers og Århus, som to og to gik rundt i Grenaas gader hele aftenen indtil kl. godt 23.
Heldigvis blev der ikke så meget at lave for specialstyrken. De udenbys betjente skriver i deres rapporter om Open by Night-arrangementet, at det stort set forløb stille og fredeligt trods mange tusinde mennesker på gaderne. I det hele taget var der en god stemning, hvor folk forstod at hygge sig, hedder det i betjentenes rosende ord.
I løbet af aftenen blev der dog skrevet syv rapporter i midtbyen, men det var for mindre forseelser med overtrædelser af ordensbekendtgørelsen. Seks blev afsløret i at tisse på åben gade (500 kr. i bøde), og én havde indladt sig i slagsmål. Desuden vanker der bøder til en ung mand, som oplyste falsk navn, og til én, der blev fundet i besiddelse af lidt pot (findelte stykker af blade fra hampplanten).
I Grenaas gader foretog betjentene samme dag flere færdselskontroller - tiltrængte efter manges mening. Her var det også overvejende mindre overtrædelser af færdselsloven, som blev noteret - syv i alt. En blev afsløret i spritkørsel på knallert, en kørte uden styrthjelm, to bilister medbragte ikke deres kørekort, to bilister havde lygtefejl, og en bilejer skal stille til syn med sin bil på grund af konstaterede fejl og mangler.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam