Gjerrild Folkedanserforening er ved at gøre klar til foreningens årlige dansestævne på festpladsen i Gjerrild-skoven. Dette års stævne afvikles på lørdag den 21. juni.
I flere hundrede år er der blevet danset på denne gamle festplads i Gjerrild-skoven. De sidste 42 år er det Gjerrild Folkedanserforening, der har holdt liv i traditionerne, og hvert år har folkedansere fra fjern og nær stævnet sammen her ved midsommertid til en dag med dans og musik under de gamle træers kroner - en festlig ramme og skue om vore forfædres melodier og danse. Eftermiddagen starter med faneindmarch og velkomst. Derefter har mange hold af børn og voksne opvisning af forskellige gamle danse fra alle egne af landet.
– Mange i de skønne, gamle dragter. I det hele taget et stort og fint program - kun afbrudt af kaffe og hyggepause midt pÃ¥ eftermiddagen. Ved 18-tiden er der tid til at lade op med ny energi til en frisk legestue med levende spillemandsmusik, fortæller Kurt Pedersen fra Gjerrild Folkedanserforening.
Alle - også ikke-dansere - er velkomne til en oplevelsesrig dag i det grønne.
Kilde: Grenaa Bladet
sof