En ny sag om ulovlig træfældning synes på vej ved Ebeltoft.
Politiet har modtaget anmeldelse om, at der på Gåsehagevej i Øer er begået hærværk mod en to meter høj beplantning af havtjørn ud mod Ebeltoft Vig. Beplantningen er simpelthen blevet fældet over en strækning på ca. 15 meter.
Politiet foretager nu nærmere undersøgelser og afhøringer omkring stedet for at finde ud af, hvem der står bag og hvorfor. Måske er det atter en sag om at skaffe sig bedre udsigt til vandet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof