»Et parti i opposition kan frit sige, hvad det vil. Og vi har masser at sige«. Det sagde den radikale landsformand Søren Bald på partiets generalforsamling i Rønde.
»Efter valget er Det Radikale Venstre havnet i en situation, hvor det kun kan få indflydelse, hvis Dansk Folkeparti tillader det. Det kan man beklage, men man kan også betragte det som en mulighed. Netop fordi vi er i så klar opposition til regeringen, kan vi slippe for at gå ind på kompromis'er, som gør det svært at se, hvad Det radikale Venstres politik er«, sagde den radikale landsformand, Søren Bald, ved den radikale generalforsamling i Djurslandskredsen den 29. april i Rønde Bibliotek.
Søren Bald betonede dog også, at man ikke må forvente, at den radikale gruppe i Folketinget alene kan arbejde med de idéer, der kan bidrage til partiets fornyelse. Alle partiets medlemmer må gøre en indsats for at fremlægge de idéer, de går ind for.
Den radikale MF-kandidat, Morten Bang Sørensen, Ryomgård, anslog lignende toner, da han redegjorde for sit første år som kandidat i Djurslandskredsen. Han erkendte, at partiet var sendt til tælling af valget, men det er ved at rejse sig. Men valgets udfald giver også anledning til selverkendelse. Morten Bang Sørensen sagde således, at partiet må være langt dygtigere til at fortælle vælgerne, at den radikale politik med hensyn til for eksempel miljø og klima er langt mere vidtgående end det, som regeringen er villig til at gennemføre.
– Desværre lykkedes det i forbindelse med valget regeringen at bilde vælgerne ind, at den havde skiftet holdning og ikke længere troede pÃ¥ det tidligere sandhedsvidne Bjørn Lomborg. Nu efter valget er interessen ikke nær sÃ¥ stærk, hvad man kan se af, hvor lidt der er sket. I det hele taget har regeringen i sin valgkamp ført en helt usædvanlig kynisk politik. Det ser man ogsÃ¥ i Irak-krigen, hvor man trak de danske soldater hjem pÃ¥ en løgnehistorie om, at irakerne nu var i stand til at forsvare sig selv, sagde Morten Bang Sørensen, der fik generalforsamlingens fulde opbakning til at fortsætte som kredsens folketingskandidat. OgsÃ¥ kredsens formand, Jan Rønne, og kassereren, Inger Nielsen, Hornslet, blev genvalgt.
Man fastholdt desuden, at de radikale foreninger i Nord- og Syddjurs fortsat skal betale et kontingent på 50 kroner pr. medlem til kredsforeningen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof