På flyvninger fra henholdsvis Nasjø i Sverige på 270 km og Bremen i Tyskland på 400 km fik Grenaa Brevdueforening to sektionsvindere, idet brødrene Bjørn og Frank Jensen vandt flyvningen fra Sverige og derfor blev vinder i sektion 34, der består af klubberne på Djursland i Århus og Odder.
Fra Bremen besatte Poul Erik Helweg de første tre pladser i sektion 34. Vinderen i denne flyvning fløj hjem til Grenaa med en hastighed på 86 km i timen.
I klassen med tidlig tillagte unger (unger født i januar/februar) blev Henrik Petersen fra Glesborg dagens helt med en flot andenplads.
I det hele taget er den første halvdel af sæsonen 2008 gået utrolig godt for foreningen, og man har meget svært ved, på nuværende tidspunkt, at finde pessimismen, men som formanden Bent Andersen udtrykker det; »i Grenaa flyver vi ikke højere end vingerne kan bære«.
Kilde: Grenaa Bladet
sof