Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny butik pÃ¥ Havnepladsen i Grenaa: Seaside – tøj, bolig- og gave-artikler med et maritimt touch

Ovenpå en gennemgribende renovering og modernisering af ejendommen Strandgade 2 i Grenaa kunne ægteparret Jesper og Anna Rasmussen onsdag i sidste uge slå dørene op til deres nye fælles-projekt: Butikken »Seaside«, der sælger tøj, bolig- og gaveartikler til den kvalitetsbevidste kunde.


Butikken »Seaside« er beliggende i bygningen på Strandgade, der senest har huset Djurslands Banks Grenaa Havn-afdeling. Butikken åbnede i sidste uge ovenpå en gennemgribende renovering og modernisering af ejendommen.

I »Seaside«, der åbnede onsdag i sidste uge, forhandles der tøj og brugskunst med et maritimt touch til den kvalitetsbevidste kunde.

Jesper Rasmussens hustru Anna Rasmussen står for den daglige drift af »Seaside«.
Af Henrik Dolmer

Butikken er beliggende på hjørnet af Havnepladsen og Strandgade i Grenaa, og der er nok en del grenaaensere og andre godtfolk, der vil kunne huske, at lokalerne senest fungerede som Djurslands Banks Grenaa Havn-afdeling. Banken valgte imidlertid på et tidspunkt at lukke afdelingen, og derpå sætte bygningen til salg. Blandt de interesserede købere var Jesper og Anna Rasmussen. Jesper Rasmussen er tidligere indehaver af tøjforretningen Mr. Rasmus i Grenaa og nuværende indehaver af det lokale tøjeksport-firma ALL-SIZE. Fritidsinteressen er - og har altid været - sejlsport, og han er således en ivrig sejler, ligesom han også er formand for Grenaa Sejlklub. Så der ruller ligeså meget saltvand som blod rundt i hans årer, og det er en stor del af forklaringen på, hvorfor han og hustruen Anna syntes, det kunne være spændende at åbne en butik med lige netop den beliggenhed.
– En livsstilsbutik med et maritimt touch tæt ved havet - det er lige mig, og heldigvis var min bedre halvdel med pÃ¥ idéen. SÃ¥ vi gik i gang med projektet, og vi synes selv, at vi har fÃ¥et en pæn butik ud af anstrengelserne, siger Jesper Rasmussen.
Sortimentet består af herre- og dametøj og brugskunst via mærker som Tommy Hilfiger, Kaffe, Gaastra, Sanuk, Trip-Trap og Red//Green med flere.
– At vi har fÃ¥et et mærke som Tommy Hilfiger ind i butikken er helt kanon. Der er vel nok tale om det største tøjmærke i Danmark lige p. t., siger Jesper Rasmussen.

Helårs-butik

Der er tale om en helårs-butik, der kommer til at køre efter hhv. et sommer- og et vinter-koncept.
Om sommeren med turist-venlige åbningstider og et sortiment, der oser af sol, sommer, strandsand mellem tæerne og saltvand i håret. De turistvenlige åbnings-tider er ensbetydende med, at butikken har åbent fra 10.00 til 20.00 alle ugens syv dage her i højsæsonen. Og der udvides meget snart med en time, så man vil kunne shoppe i Seaside helt frem til kl. 21.00.
– Alle taler om Skagen, nÃ¥r man tænker pÃ¥ den type butikker, men det skal vi da ogsÃ¥ kunne tilbyde vore mange turister her i Grenaa, siger Jesper Rasmussen.
I vinterhalvåret drosler man naturligvis ned rent åbningstids-mæssigt, samtidig med, at man kører et andet sortiment ind, der matcher efterår, vinter og forår. Så der vil løbende ske fornyelser og stilskift indenfor det overordnede koncept: Tøj og brugskunst til den kvalitetsbevidste kunde.
Man kan også finde Seaside på Internettet på www.seasideshop.dk.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam