Venlighed kostede 200 kr.
En 56-årig mands venlighed resulterede forleden i, at han blev bestjålet for 200 kr. af udenlandske tricktyve i Grenaa.
Episoden fandt sted tirsdag 24. juni ved 10.30-tiden uden for Netto i Østerbrogade i Grenaa. Den 56-årige mand fra Grenaa blev her antastet af to personer, der spurgte, om han kunne veksle en 20'er. Da han tog sin pung frem, gik de to personer meget tæt på ham, og han bad dem om at holde afstand.
Efter at have vekslet 20'eren gik den 56-Ã¥rige ind i Netto, hvor han opdagede, at der manglede 200 kr. i hans pung.
Han har givet et signalement af de to personer til politiet. Der er tale om en mand på 60-65 år, sydamerikansk af udseende, og som taler gebrokkent engelsk. Den anden var en kvinde på 60-65 år, der havde tørklæde om hovedet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof