Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fra ugen der gik

Korte nyheder fra uge 26

Efterlyser ejer til båd i Grenåen
Politiet efterlyser ejeren af en jolle, som lørdag 21. juni drev rundt i Grenåen uden personer i. Forbipasserende fik fat i båden og bandt den fast ud for Nyvej. Der er tale om en aluminiumsjolle, mærket Linder 400, og den har monteret en påhængsmotor af mærket Mercury.
____________________________________________________________________

Rullede rundt med bilen på Røndevej
En 44-årig kvinde fra Ørsted var chokeret, men ellers uskadt efter et dramatisk biluheld på Røndevej ved Egsmark.
Da kvinden mandag 23. juni kl. ca. 8.55 kørte ad Røndevej, kom bilen for tæt på rabatten. Hun rykkede i rattet både til venstre og højre, og bilen endte i grøften i højre side, hvor den rullede rundt på siden.
____________________________________________________________________

Andet indbrud indenfor to uger
For anden gang inden for to uger blev der natten til mandag 23. juni begået indbrud i en villa på Skovvangsvej i Krakær ved Ebeltoft. Alt blev gennemrodet, men der er tilsyneladende ikke taget noget. Tyvene kom ind gennem det samme vindue som ved det første indbrud natten til 9. juni.
Ved et indbrud i en villa på Energivej i Knebel blev der stjålet et digitalkamera og et videokamera. En rude i en dør var knust.
____________________________________________________________________

Plænetraktor til 40.000 kr. stjålet
En plænetraktor til en værdi af ca. 40.000 kr. er stjålet fra en landejendom på Dagstrupvej ved Mørke. Det er en knækstyret plænetraktor med frontklipper af mærket Husqvarna. Fra ejendommen er der også taget en hydraulik-hammer til en værdi af ca. 15.000 kr.
____________________________________________________________________

Groft hærværk mod campingvogn
En campingvogn, der stod på Øer Højden i Øer ved Ebeltoft, har været udsat for groft hærværk. Ukendte gerningsmænd har skåret hul i to dæk med en spids genstand, og desuden er et dørhåndtag knækket og en skærmkant ødelagt.
____________________________________________________________________

Tre villa-indbrud i Kolind
Tre villaer i Kolind har haft besøg af indbrudstyve, og i alle tilfælde kom tyvene ind efter at have opbrudt vinduer.
I en villa på Svinget forsvandt der 100 euro (godt 700 kr.), og i et nærliggende hus på Bygmarken fandt tyvene 200 kr. På H. C. Andersens Vej blev udbyttet en bærbar computer og en dvd-afspiller.
____________________________________________________________________

Smed hash ud af bil
Da en politipatrulje forleden aften fulgte efter en bil på Århusvej i Tirstrup, så betjentene, at der blev kastet noget ud fra et vindue i bilen. Da betjentene havde fået stoppet bilen og talt med dens fører, gik de i gang med at lede i vejsiden, hvor udsmidningen havde fundet sted. Efter nogen tids søgen fandt de her en klump hash på 45 gram, og bilisten blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
____________________________________________________________________

PÃ¥ sygehuset efter traktoruheld
En 66-årig mand kom lettere til skade, da han væltede med en traktor på Rougsøvej ved Ørsted.
Den 66-årige, der er fra lokalområdet, kørte på en uregistreret traktor ad Rougsøvej mod nord, da han pludselig mistede kontrollen over den og havnede i grøften, hvor den væltede om på siden.
Han blev kørt til Randers Sygehus, hvor han i første omgang blev indlagt til observation, men senere udskrevet. Politiet bad om, at der blev udtaget en blodprøve af manden. Uheldet skete SanktHans-aften 23. juni kl. ca. 21.25.
____________________________________________________________________

Stjal 10.000 kr. i Den Blå Kiosk
Tyve fik et stort udbytte, da de natten til onsdag 25. juni brød ind i Den Blå Kiosk på Kystvej ved Grenaa Strand. De kom ind ved at afliste en rude og tog ca. 10.000 kr. fra et pengeskab.
Ved Dagli' Brugsen på Grenaa Havn søgte tyve forgæves at opbryde en skydedør til rummet med flaskeautomaten.
____________________________________________________________________

Landbetjent på præventivt besøg
Landpolitiassistenten i Glesborg, Bent Bundgaard Jensen, var forleden på et såkaldt præventivt besøg på Gjerrild Friskole, hvor han fortalte eleverne om tyverisager og de konsekvenser, det får for unge, der bliver afsløret i tyveri. Politiets besøg på skolen var kommet i stand efter, at fire elever i 3. og 4. klasse har fået stjålet deres mobiltelefoner.
____________________________________________________________________

Fandt frem til uheldsbilist
En bilist, der påkørte og beskadigede et stakit på Søndervang i Balle, stak af efter uheldet. Sagen blev meldt til politiet, der senere fandt frem til uheldsbilisten, en mand fra Tirstrup-egnen. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved at have forladt et uheldssted uden at give sig til kende. Uheldet skete mandag 23. juni ved 20.45-tiden.
____________________________________________________________________

Pladetyve i Balle
I Balle har pladetyve været på spil. Begge nummerplader er afmonteret på en personbil, der holdt på Balle Skovvej, og nummeret er XM 25 828.

I Mørke har der været indbrud i skolefritidsordningen i brugerhuset på Mosevej 4. Tyvene tog noget børneværktøj og service efter at have aflistet en rude.

Kl. 02.40 natten til onsdag 25. juni blev tyverialarmen aktiveret i Syddjurs Udviklingspark på Sortevej i Hornslet efter, at der var knust en rude. Tyvene gennemrodede et forkontor, men fandt tilsyneladende ikke noget af interesse.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam