Figurerne i C. S. Lewis’ udødelige fantasy-fortælling kommer atter til live i det nyeste kapitel i Narnia-serien, hvor Pevensie-børnene pÃ¥ magisk vis bliver transporteret fra England tilbage til Narnia, hvor et spændende og farefuldt nyt eventyr og en endnu større prøve pÃ¥ deres tro og mod venter dem.
Filmen har Danmarkspremiere i blandt andet Grenaa Kino onsdag den 2. juli
Et år efter de utrolige begivenheder i »Løven, heksen og garderobeskabet« befinder Narnias konger og dronninger sig tilbage i det vidunderlige rige langt borte, blot for at opdage, at der er gået mere end 1.300 år efter Narnias tidsregning.
Mens de har været borte, er Narnias gyldne æra sunket i grus. Narnia er blevet erobret af Telmarinerne og styres nu af den onde Kong Miraz, som hersker nådesløst over landet.
De fire børn vil snart møde en spændende ny figur: Narnias retmæssige tronarving, den unge Prins Caspian, som er blevet tvunget til at skjule sig, fordi hans onkel, Miraz, planlægger at dræbe ham for at sætte sin egen nyfødte søn pÃ¥ tronen. Med hjælp fra en venlig dværg, en modig, talende mus ved navn Reepicheep, en grævling ved navn Trøffeljæger og en sort dværg, Nikabrik, sætter narnianerne under anførsel af de mægtige riddere Peter og Caspian ud pÃ¥ en forunderlig rejse for at redde Narnia fra Miraz’ tyranni og give landet dets magi og storhed tilbage.
Med instruktionen endnu engang lagt i hænderne på instruktøren Andrew Adamson, manuskript af Andrew Adamson og Christopher Markus og Stephen McFeely og produceret af Mark Jonhson, Andrew Adamson og Philip Steuer genforener filmen skuespillerne fra den første film med det kreative team bag den voldsomt populære første film i serien.
Kilde: Grenaa Bladet
sof