Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

32-Ã¥rig fra Grenaa mister sit job efter fartdom nr. To

En 32-årig mand fra Grenaa sagde til dommeren i retten, at han vil miste sit arbejde, hvis han fik frakendt kørekortet, som han er meget afhængig af på jobbet.
Men der var ingen nåde. Dommeren dømte efter fast praksis.


Da manden for anden gang inden for tre år havde begået en grov fartovertrædelse i sin bil, fik han frakendt kørekortet ubetinget i et halvt år plus en bøde på 2.500 kr.
Den 32-årige havde torsdag 26. april 2007 kl. ca. 7.20 kørt i en varebil i Mårup ved Kolind, og ud for Mårupvej 50 målte politiet, at han var oppe på 83 km/t mod det højst tilladte 50 km/t i den bymæssige bebyggelse. En overskridelse på 66 pct.
Han erkendte at have været oppe på 83 km/t, men gjorde gældende, at han ikke havde lagt mærke til byskiltet før Mårup. Han var ikke vant til at køre den vej.
Han ville gerne betale en bøde, men bad om, at retten ikke tog hans kørekort, som er en betingelse for, at han kan udføre sit job. Han arbejder for et udlejningsfirma på Sjælland og skal køre fra arbejdsplads til arbejdsplads.

Tidligere dømt i lignende sag

Normalt gives der »kun« betinget frakendelse af førerretten ved dens slags fartovertrædelser, men da han tidligere, 20. februar 2006 i Vestre Landsret, var frakendt kørekortet betinget med tre års prøvetid i en lignende fartsag, krævede anklagemyndigheden denne gang ubetinget frakendelse.
Retten fandt, at der i sagen ikke var sådanne formildende omstændigheder, at normal domspraksis kunne fraviges.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam