Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Spritbilist slap for fængsel ved at sige ja tak til alkoholist-behandling

En 41-årig mand fra Trustrup-egnen, der to gange havde foretaget spritkørsler med høje promiller, slap for at komme i fængsel.

Af Mogens Q. Sloth

Retten i Grenaa gav ham 40 dages betinget fængsel på betingelse af, at han undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen og efter forsorgens nærmere bestemmelser modtager en kontrolleret og struktureret behandling mod alkoholmisbrug.
Samtidig skal han betale en tillægsbøde på 12.500 kr., og han blev frakendt kørekortet i seks år.
Den 41-årige blev første gang afsløret i spirituskørsel natten til lørdag 26. maj 2007 efter et biluheld, som skete på Landevejen i Rodskov ved Hornslet. Han var på vej hjem, da bilen ramte en helle, og han kunne ikke komme videre. Han indrømmede, at han var godt beruset, og promillen var da også 2,38 (svarende til ni genstande i blodet).
Selv om politiet havde taget hans kørekort, var han tirsdag 28. august om aftenen atter ude at køre bil i påvirket tilstand. Denne gang gik det galt på Ersholtvej i Låsby med en promille på 2,33.
Anklagemyndigheden havde krævet ham idømt en fængselsstraf, men Retten i Grenaa gav ham en chance, fordi han var indstillet på alkoholistbehandling. Den betingede dom har to års prøvetid.

Frikendt for tyveriforsøg

Den 41-årige var også tiltalt for forsøg på tyveri, men det blev han frikendt for.
Ifølge anklagen havde han en aften i juli i fjor forsøgt at stjæle en pocket-bike (en mini-knallert) til en værdi af ca. 2.000 kr. fra et kælderrum i en boligblok i Århus. Tiltalte nægtede sig skyldig og sagde, at han dengang var gårdmand på stedet, og at han blot ville flytte pocket-biken fra barnevognsrummet, hvor den ikke måtte stå, til et andet rum. Ejeren af mini-motorcyklen havde flere gange fået henstillinger om, at den ikke måtte holde i barnevognsrummet. Under flytningen mødte han ejeren af pocket-biken og dennes mor, der troede, han var ved at stjæle den.
Som vidne fortalte moderen, at hun havde set tiltaltes bil holde med bagklappen åben, og hun mente, at et tyveri var i gang.
Retten fandt det ikke bevist, at tiltalte havde til hensigt at stjæle pocket-biken, hvorfor han blev frikendt.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam