Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tre patruljevogne sat ind i jagt på villa-tyv

Politiet satte store ressourcer ind for hurtigt at fange tyvene, da man havde fået gode spor efter et villa-indbrud ved højlys dag nær Mørke.

Tre patruljevogne deltog i jagten, og det lykkedes at finde frem til en af de formodede gerningsmænd. En nabo til en villa på Dagstrupvej ved Mørke hæftede sig tirsdag 1. juli kl. ca. 12.15 ved en underlig parkering ved villaen og så, at to ukendte unge mænd interesserede sig vældigt for huset. På grund af mistanke om tyve på spil fik naboen fat i to andre mænd fra kvarteret til assistance.
Mens de ringede efter politiet, lavede de en spærring for tyvenes bil. De fik kontakt med de to unge ved villaen, men de fik pludselig travlt. Den ene løb fra stedet, mens den anden kørte væk i bilen trods afspærringen.

Tog bilens nummer

Vidnerne havde aflæst bilens nummer og givet det til politiet, som satte mange kræfter ind på en hurtig opklaring. Der var mulighed for at sætte hele tre patruljevogne ind i eftersøgningen af tyvenes bil, og den gav resultat.
Bilen var ikke til stede på ejerens bopæl, men man fandt den senere i Ramten. Der var ingen personer i den, men efter, at betjentene havde ventet nogen tid, kom der en ung mand for at hente bilen. Det var en 19-årig mand fra lokalområdet, der havde været inde for at skifte tøj. Han blev anholdt og bragt til afhøring på Grenaa Politigård, hvor han blev sigtet for forsøg på tyveri i villaen ved Mørke. Han nægtede sig skyldig, men af nabo-vidner i Mørke blev han senere genkendt som en af de tyve, der flygtede fra villaen. Efter afhøring blev den 19-årige løsladt.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam