Øen Hjelm ved Ebeltoft har haft besøg af tyve og hærværksmænd, og det er første gang i mange år, at der er begået kriminalitet på den lille ø.
Der har i weekenden 27.-29 juni været indbrud i to sommerhuse, hvortil der blev opbrudt vinduer, men tyvene fandt tilsyneladende ikke noget af interesse.
Måske i frustration over det manglende udbytte i husene har gerningsmændene herefter punkteret alle fire dæk på en traktor, der stod ved en ejendom.
Ved strandbredden er der stjålet en plasticjolle på otte fod, der er mærket "fru Ingeborg". Den er tyvene formentlig sejlet i til fastlandet. Hvordan de kriminelle elementer er kommet til øen vides ikke. Lederen af politiet i Ebeltoft, Orla Andreasen, oplyser, at det er rigtig mange år siden, at der sidst blev meldt om indbrud og tyveri på Hjelm, som er ubeboet det meste af året. Kun i sommerperioder er nogle af sommerhusene beboet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof