Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Udvidet trafikkontrol med specialpatrulje fangede lidt af hvert på Djurslands veje

Politiet foretog i weekenden 26.-29. juni udvidede kontroller på Djursland i anledning af markeder og halfester, og det medførte, at en række alvorlige overtrædelser af færdselsloven blev afsløret.

Af Mogens Q. Sloth

Vicepolitikommissær ved politiet i Grenaa, Ken Glavind, oplyser, at der var indsat en ekstra specialpatrulje, bl.a. i forbindelse med kræmmermarkedet i Gjerrild. Denne patrulje var særdeles effektiv.
Følgende fem bilister blev sigtet for spirituskørsel i weekenden 26.-29.juni:
En 20-årig mand fra Randers, der blev stoppet på Ringvejen i Grenaa. En 23-årig mand fra Grenaa, taget på de Lichtenbergs Vej i Grenaa. En 27-årig mand fra Grenaa, standset på Skolebakken i Grenaa. En 28-årig mand fra Ebeltoft, afsløret på Mejeribakken i Grønfeld mellem Ebeltoft og Rønde.
Selv om han havde drukket spiritus, og selv om han er frakendt førerretten, satte en 55-årig mand fra Kolind sig alligevel bag rattet i en varebil. Han regnede ikke med at møde politiet den sommeraften, men det gjorde han på Tornhøjvej i Koed ved Kolind. Han blev sigtet for spirituskørsel i frakendelsestiden.
Tirsdag aften i sidste uge blev yderligere to sigtet for spritkørsel: Det var en 47-årig mand fra Auning i en varebil på Tårupvej ved Auning og en 49-årig mand fra Allingåbro i personbil på Rougsøvej ved Ørsted.
En 33-årig mand fra Ebeltoft kørte i bil ad Østerallé i Ebeltoft, selv om han er fradømt førerretten. En 26-årig mand fra Mørke tog på biltur, skønt han ikke har taget kørekort, og han var uheldig at møde politiet på Langholmvej ved Gjerrild. En 40-årig mand fra Ryomgård kørte på Tingvej i Hornslet trods administrativ inddragelse af kørekortet.
I forbindelse med patruljering ved kræmmermarkedet i Gjerrild traf politiet fredag 27. juni kl. 23.22 på Knud Albæks Vej en 19-årig mand fra lokalområdet, der var i besiddelse af godt to gram hash. Han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
På hovedvej 16 ved Enslev stoppede man en bil, hvori to unge havde ulovlige våben.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam