Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

DK-premiere på »Mamma Mia«

Meryl Streep står i spidsen for en stjerneparade af kendte skuespillere i filmatiseringen af den populære musical »Mamma Mia!«, som er blevet set af mere end 30 millioner mennesker over hele verden i over 160 byer og på 8 sprog.


Supergruppen ABBAs tidløse sange fylder således biograferne over hele landet fra og med fredag den 11. juli, hvor filmen har Danmarkspremiere i blandt andet Grenaa Kino.
De tre kvinder, som skabte den verdensomspændende teatersucces »Mamma Mia« - producenten Judy Craymer, manuskriptforfatteren Catherine Johnson og instruktøren Phyllida Lloyd - står også bag filmatiseringen af denne vidunderlige musical. Pierce Brosnan, Colin Firth, Stellan Skarsgård, Christina Baranski, Julie Walters, Amanda Seyfried og Dominic Cooper slutter sig til Meryl Streep i denne livsbekræftende hyldest af en mor, en datter og tre mulige fædre. »Mamma Mia« er historien om den selvstændige, enlige mor Donna (Meryl Streep), som ejer et lille hotel på en idyllisk græsk ø og hendes livsglade datter Sophie (Amanda Seyfried), som hun har opdraget alene og nu skal forsøge at give slip på. Til Sophies bryllup har Donna inviteret to af sine ligefremme veninder Rosie (Julie Walters) og den rige og flere gange fraskilte Tanya (Christine Baranski) - fra sit tidligere backingband Donna and the Dynamos.
Men Sophie mangler en far, der kan føre hende op ad kirkegulvet, så hun har i al hemmelighed inviteret tre andre gæster, alle mænd fra Donnas fortid, tilbage til det Middelhavs paradis, de besøgte 20 år tidligere. I løbet af 24 kaotiske og magiske timer vil ny kærlighed blomstre og gamle romancer blusse op igen på denne frodige ø af muligheder. Inspireret af ABBAs fortryllende sange som »Dancing Queen«, »S.O.S.«, »Money, Money, Money« og »Take a Chance on Me« er »Mamma Mia« en hyldest til mødre og døtre, gamle venner og genfunden familie.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam