Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa-firma måtte indstille produktionen efter eksplosion

En støveksplosion i lægemiddelvirksomheden Nycomed i Grenaa anrettede så betydelige skader, at det blev nødvendigt at indstille produktionen midlertidigt. Der vil formentlig gå en uges tid, inden produktionen kan genoptages.

Af Mogens Q. Sloth

Efter uheldet blev to mandlige medarbejdere i produktionen, begge operatører, af Falck kørt til Randers Sygehus for at blive undersøgt for eventuelle skader. Det viste sig, at de var sluppet uskadt.
Uheldet skete mandag 30. juni ved 16.15-tiden i Nycomeds produktionslokale i Rosengade 1 B i Grenaa, hvor der produceres tabletter til lægemiddelindustrien. Pludselig opstod der en støveksplosion, og der lød et ordentligt brag, da en ildkugle svedte loftet af, og da flere døre til nabolokaler blev blæst ud af det voldsomme tryk.
– Efter omstændighederne opstod der trods alt begrænsede skader, men det vigtigste er, at ingen af medarbejderne kom noget til, siger kommunikationschef i Nycomed Danmark, Kristian Lysgaard, til Grenaa Bladet.
Kristian Lysgaard oplyser, at årsagen til støveksplosionen ikke er klarlagt. Man formoder dog, at den er opstået som følge af gnister fra statisk elektricitet.
Grenaa Brandvæsen blev alarmeret kl. 16.46. Indsatsleder ved brandvæsnet, Jan Recke, oplyser, at der ikke var en egentlig brand at slukke. Brandfolkenes opgave var at sikre sig, der ikke var gløder i udluftningskanalerne og ellers sørge for, at der blev luftet godt ud.

Megen oprydning

Det var det store oprydningsarbejde efter uheldet, der medførte, at Nycomed så sig nødsaget til midlertidigt at stoppe produktionen af tabletter. Der forestod en kæmpe omgang rengøring i produktionslokalet, de udblæste døre skulle udskiftes, og loftet skulle repareres.
Nycomed, der ligger over for den gamle Kvickly-bygning i Grenaa, håber at kunne genoptage produktionen sidst på ugen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam