Lone Breum er tiltrådt som souschef i Sparekassen Østjyllands afdeling i Grenaa.
Hun kommer fra en stilling som rådgiver i Jyske Bank i Grenaa, hvor hun har været ansat de seneste 10 år.
Lone vil i Sparekassen være rådgiver for privatkunderne i Grenaas nyeste pengeinstitut og vil i samarbejde med Marianne Aabenhuus varetage ledelsen af afdelingens 8-mands team - i den smukke bygning ved banegårdspladsen i Grenaa.
Lone er 41 år og bor med Ole som er tømrer, samt Jannik og Katrine i Hestehaven i Grenaa. I sin fritid løber og cykler Lone og følger børnenes hobbies i Djurslands Rideklub samt hos KFUM Spejderne i Vejlby. Derudover har hun fornøjelsen af at undervise elever på Finansuddannelsen på Erhvervsakademiet i Randers.
Kilde: Grenaa Bladet
sof