En årvågen ældre mand i Gravlev har på egen hånd opklaret et tyveri og vist, hvor stor værdi nabohjælp kan have.
Da der forleden blev stjålet en buskrydder fra et sommerhus på Stubbe Søvej i Gravlev, så en nabo til sommerhuset gerningsmanden i aktion, og at han på sin knallert kørte væk med buskrydderen. Den har en værdi af ca. 4.000 kr.
Naboen satte sig op på sin 45-knallert, og efter en kort jagt ad små snoede veje fik han indhentet tyven, der måtte aflevere buskrydderen.
Naboen kunne herefter levere buskrydderen tilbage til ejeren, og han kunne senere give politiet så mange oplysninger om gerningsmanden, at politiet kunne identificere denne.
Kilde: Grenaa Bladet
sof