Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Trafik-episode førte til vold mod mor og søn i Ebeltoft

En 40-årig kvinde fra Ebeltoft har anmeldt til politiet, at både hun og hendes 16-årige søn er blevet overfaldet af en mand, som kvinden forinden havde bebrejdet en forseelse i trafikken.

Af Mogens Q. Sloth

Den første episode fandt sted ved krydset Jernbanegade-Nordre Strandvej i Ebeltoft fredag 4. juli ved godt 21-tiden.
Den 40-årige kvinde kørte i bil ad Jernbanegade og skulle dreje til højre mod Nordre Strandvej. Hun bemærkede da, at en fodgænger, en mand på ca. 40 år, krydsede vejen lige foran hende uden at bruge det nærliggende fodgængerfelt. Via en åben siderude i bilen påtalte hun dette over for fodgængeren, der svarede igen med voldelige midler. Gennem den åbne rude tildelte han kvinden en lussing.

To tænder slået løs

Kvinden kontaktede sin 16-årige søn, der befandt sig i nærheden, og fortalte ham, hvad der var sket. Den 16-årige fik fat i den voldelige fodgænger, der i mellemtiden var steget ind i sin bil. De kom op at skændes, og det endte med, at den ca. 40-årige mand steg ud af sin bil og gav den 16-årige et kraftigt knytnæveslag i ansigtet. Herved fik drengen, der bor i Hjortshøj, to tænder slået løse.
De overfaldne tog nummeret på den voldelige mands bil, og via dette håber politiet at kunne finde frem til gerningsmanden.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam