Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

ZHL Strings indtager Baunhøj Mølle

Tirsdag den 15. juli arrangerer Grenaa Kunst- og Musikforening en »ekstra-koncert« i Baunhøj Mølle i Grenaa med London-kartetten ZHL Strings


Tirsdag den 15. juli arrangerer Grenaa Kunst- og Musikforening en »ekstra-koncert« i Baunhøj Mølle i Grenaa med London-kartetten ZHL Strings, der tidligere har gæstet Kulturhuset Pavillonen med stor succes.
Det er kvartettens 3. besøg på Djursland. De første 2 besøg var arrangeret af Kulturhuset Pavillonen. Denne gang er det Fuglsøcentret, der står bag arrangementet, idet kvartetten skal indgå som »husorkester« i forbindelse med centrets klassiske uge her i uge 29.
Den 15. juli er gruppen dog udlånt til Grenaa, og der venter et forhåbentligt talstærkt publikum en pragtfuld musikalsk oplevelse, idet musikerne - der alle er konservatorieuddannede og yderst professionelle - dels er smadderdygtige, dels har en charmerende og meget levende måde at præsentere de klassiske værker på.
Bekendtskabet med ZHL Strings, der i alt i det daglige tæller op mod en halv snes musikere, indledtes for ca 6 år siden, hvor tidligere kulturhusleder Hardy Andersen oplevede musikerne i Covent Garden. Han fandt deres præstation så fin og særpræget, at han straks tog kontakt til dem og spurgte, om de havde tid og lyst til et Danmarksbesøg, og det havde de heldigvis.
Ved de to tidligere besøg har de gæstet såvel Randers, Århus og Skanderborg, og alle steder har der været stor begejstring.
Ja, en del Grenaa-borgere har endda flere gange efterlyst endnu en koncert! Og den kommer altså nu. Gruppen stiftedes omkring 1990 af den fra Kina udvandrede Jian Huang, og ud over de faste ugentlige optrædender i Covent Garden har musikerne optrådt i mange, mange forskellige sammenhænge: til festivaler, jubilæer og fødselsdage, koncerter, bryllupper og mange andre arrangementer. Ja, selv på Buckingham Palace har gruppen spillet i forbindelse med et af de kongelige jubilæer.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam