Langtidsledige, mange med psykiske problemer og misbrug, fÃ¥r jobs og uddannelse takket være virksomhedscentrene i Norddjurs Kommune – et samarbejde mellem jobcenteret og virksomheder, hvor en mentor støtter og hjælper den ledige i et jobtræningsforløb.
”Ikke arbejdsmarkedsparate”, ”svage ledige”, ”uden for rækkevidde”. Der er masser af negative stempler hæftet pÃ¥ den gruppe mennesker, som ikke er inviteret med til jobfesten og opsvinget i Danmark.
Men i Norddjurs Kommune har man pakket stemplerne og de forudfattede meninger langt væk, i stedet fokuseret på de lediges ressourcer og rakt en støttende og opmuntrende hånd frem. Det sker gennem det landsdækkende projekt virksomhedscentre, hvor massiv støtte, opfølgning og opbakning giver arbejdsløse en ny chance. Takket være lokale virksomheders initiativ og engagement bliver døren åbnet på klem til arbejdsmarkedet for de ledige.
”Kodeordene er støtte, kontakt og opfølgning. BÃ¥de fra kommunen og fra de virksomheder, som er gÃ¥et ind i projektet”, forklarer vejleder i Jobcenteret i Norddjurs Kommune, Marianne Serwin.
Virksomheder tager initiativ
Projektet fungerer som et samarbejde mellem virksomhederne, jobkonsulenterne og sagsbehandlerne. Jobcenteret har tæt kontakt til en række virksomheder i Norddjurs Kommune, hvor den ledige i op til tre måneder arbejder på virksomheden, støttet af en mentor-kollega.
”Mentorerne yder ikke kun faglig støtte og sparring. De hjælper ogsÃ¥ med konkrete, praktiske ting pÃ¥ jobbet og forklarer de sociale spilleregler og omgangstonen pÃ¥ arbejdspladsen”, siger Marianne Serwin, som ogsÃ¥ ser mange eksempler pÃ¥, at mentoren støtter den ledige pÃ¥ andre mÃ¥der i hverdagen, f.eks. i jobsøgning pÃ¥ internettet og med at fÃ¥ taget et kørekort.
”Mentorerne og virksomhederne fortjener stor ros for deres engagement, ligesom jobkonsulenternes indsats gør en forskel for de ledige, som virkelig føler, at der bliver taget særligt hÃ¥nd om dem”, siger Marianne Serwin.
Hun suppleres af Tom Bytoft (S), formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune:
”Vi sætter stor pris pÃ¥ virksomhedernes vilje til at gÃ¥ ind i projektet. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre, og jeg er meget glad for, at de giver disse mennesker muligheden for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet”, siger han.
Udover mentor-ordningen på arbejdspladsen får de ledige besøg af konsulenterne fra jobcenteret flere gange om måneden.
Projekt virksomhedscentre fortsætter indtil midten af 2009, men i Norddjurs har man så gode erfaringer, at modellen vil danne udgangspunkt for det videre arbejde, også i forhold til andre målgrupper.
Læs mere på: www.virksomhedscentre.dk.
Fakta og baggrund om ”Projekt Virksomhedscenter”
-Et 3-årigt forsøgsprojekt, finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som blev iværksat medio 2006 og afsluttes 1.juli 2009.
-Projektet handler om virksomhedsrettet aktivering. Virksomhedscentrene oprettes af private og offentlige virksomheder efter aftale med det lokale jobcenter.
-Det er ledige med få kvalifikationer, som får en ny chance i virksomhedscentrene: 75 % har ingen uddannelse ud over dansk folkeskole. Til sammenligning er det 65 % af alle landets førtidspensionister og 38 % af alle ledige, der ikke har uddannelse ud over folkeskolen.
-Et virksomhedscenter består af en gruppe på mindst fire kontanthjælpsmodtagere, som løser opgaver for virksomheden.
-Kontanthjælpsmodtagerne får ikke løn, men modtager deres almindelig kontanthjælp. Der kan tages særlige hensyn, som understøtter kandidaternes vej ind på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være danskundervisning, fysisk træning eller psykologbistand.
-I Norddjurs Kommune deltager 12 virksomheder i projektet, blandt andet virksomheder indenfor produktion, renovation, butikker og hjemmeplejen. De 12 virksomheder har indtil nu haft 72 personer i praktik. Ud af disse er 37 stadig i gang, mens de resterende 35 har afsluttet forløbet. I den sidstnævnte gruppe har 4 fået ordinært arbejde, 6 har fået løntilskudsjob, og 4 personer er begyndt på en uddannelse. Det vil sige i alt 14 personer, hvilket svarer til 40 procent.
-Målgruppen er de 25-45-årige, men borgere fra 20 år og op til 53 år har gennemgået projektet.
Kilde: Jobcenteret i Norddjurs Kommune og www.virksomhedscenter.dk.
Kilde: Norddjurs Kommune
sof