Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Børneteater af høj kvalitet til Norddjurs

Alle 3-6-årige børn i Norddjurs Kommune kan snart se børneteater af høj kunstnerisk kvalitet takket være et kommende Børneteatersamvirke.



I nogle måneder har Kulturafdelingen i Norddjurs Kommune arbejdet på at danne et Børneteatersamvirke, som skal dække hele kommunen.

Formålet er at give alle førskolebørnene et tilbud om teater af kunstnerisk høj kvalitet. Samvirkets opgave er hovedsagelig at være et koordinerende led mellem børnehaverne og Norddjurs Kommune i forbindelse med udvælgelse og bestilling af børneteaterforestillinger. Kommunen administrerer ordningen, betaler honorar til teatergrupperne og hjemtager refusioner fra Kulturministeriet.

Samvirket kan lade sig gøre takket være en kommunal bevilling i kombination med Kulturministeriets refusionsordning og kontingentindbetalinger fra medlemmer af børneteatersamvirket.

Spændende teateroplevelser
Tidligere, i de 4 kommuner, som Norddjurs Kommune er dannet af, var der forskellige ordninger. F.eks. fik børnene i Grenaa Kommune tilbud om børneteater, hovedsagelig opført i Kulturhuset Pavillonen. I Nørre Djurs Kommune sørgede et børnekultursamvirke for, at børnene fik teatertilbud gennem børnehaver, biblioteker m.m. I Rougsø og Sønderhald Kommuner var der ikke noget formelt forum, men børnene fik tilbud om forestillinger gennem biblioteker og børnehaver.

”Børneteatersamvirket er et eksempel pÃ¥ de fordele, som kommunesammenlægningen har givet os. Vi har samlet mange smÃ¥ bevillinger og kan nu give et tilbud af høj kvalitet. Arbejdsgruppen hÃ¥ber, at der vil blive taget godt imod børneteaterordningen, som vil være med til at give børnene nogle sjove og spændende teateroplevelser”, siger Kirsten Krogh, kulturkonsulent i Norddjurs Kommune og medlem af arbejdsgruppen bag samvirket.

En meget vigtig samarbejdspartner er børnehaverne. Det forudsættes, at alle børnehaverne vil have en interesse i at blive medlem af Børneteatersamvirket. For en mellemstor børnehaves vedkommende vil et kontingent typisk være omkring 2.000 kr. pr. år.
Der er godt 20 børnehaver i kommunen, og de mange forestillinger kan – efter børnehavernes egne ønsker og muligheder – lægges enten i egen børnehave, Kulturhuset Pavillonen, eller i et andet egnet spillested i Norddjurs Kommune.
Der vil ogsÃ¥ være mulighed for, at børn i alderen 3 – 6 Ã¥r, der ikke er tilknyttet en børnehave, fÃ¥r tilbud om børneteaterforestillinger. Der vil blive opkrævet en mindre pris for billetter i løssalg til disse børn. De 0-2-Ã¥rige børn er ikke omfattet af tilbuddet, da erfaringer viser, at børn i den alder ikke fÃ¥r ret meget ud af forestillingerne. Til gengæld kan de helt smÃ¥ stadig se f.eks. dukketeater pÃ¥ bibliotekerne.
Folkeskoleeleverne vil ogsÃ¥ blive tilbudt teaterforestillinger, men det er den enkelte folkeskole, der beslutter, om skolen vil bruge ressourcer til køb af børneteaterforestillinger. Folkeskolerne kan – som børnehaver og biblioteker – fÃ¥ refunderet 50 procent af deres udgifter. Bibliotekerne har indtil videre valgt at stÃ¥ udenfor teatersamvirket.

Bestyrelse vælges i september
Næste skridt i processen er valg af en bestyrelse. Der vil blive indkaldt til møde onsdag den 3. september 2008, kl. 15.00 i Ørum Aktiv Center, hvor der vil blive informeret om ordningen, og hvor der vil blive afholdt valg mellem de fremmødte.
Medlemmerne i de tidligere Børneteatersamvirker og repræsentanter fra børnehaverne vil blive indbudt til mødet.
Forinden vil der blive taget kontakt til børnehaverne – blandt andet vil regelsættet og en nærmere beskrivelse af tilbuddet blive udsendt til alle børnehaver, som derefter vil kunne tage stilling til om de vil tilmelde sig Norddjurs Børneteatersamvirke.

Arbejdsgruppen består af:
Karen Nørholm, Foreningen Grenaa Børneteater
Karen Margrethe Olesen, Børneteatersamvirket i Nørre Djurs
Karen Nielsen, Børnebibliotekar, Ørum Bibliotek
Louise Skaarup, Børnebibliotekar, Ørsted Bibliotek
Krista Andreasen, Kulturafdelingen, Norddjurs Kommune
Kirsten Krogh, Kulturafdelingen, Norddjurs Kommune

Kilde: Norddjurs Kommune

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam