I ugens løb har politiet modtaget adskillige anmeldelser fra unge, der er blevet bestjålet i menneskemængden ved Beach Party på Grenaa Strand.
Bl.a. mistede en 20-årig kvinde en pung med ca. 300 kr. og personlige kort, og en 16-årig pige fra Grenaa fik fra en lomme stjålet sin mobiltelefon af mærket Sony Ericsson K 810.
Ved et indbrud i et sommerhus på Enebærvej ved Grenaa Strand er der natten til søndag 13. juli stjålet nogle stolehynder og ikke andet. Politiet antager, at det er trætte unge fra Beach Party, der skulle skaffe sig et soveunderlag. En rude i en terrassedør var knust.
På diskoteket i Østergade fik en 19-årige Grenaa-pige samme nat stjålet sin sorte pung, der indeholdt ca. 200 kr., hendes mobiltelefon og kort.
Kilde: Grenaa Bladet
sof