Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Pavillonen og Kattegatcentret arrangerer sommerkoncerter

Kulturhuset Pavillonen og Kattegatcentret er gået i samarbejde om at skabe ekstra liv i sommerlandet i Grenaa. Det sker i form af fire sommerkoncerter i juli og august under navnet "Musik og hajer - live i Grenaa".

Musikken rykker i bogstaveligste forstand ind ved siden af hajerne i Kattegatcentrets charmerende omgivelser og med havet som "bagtæppe".
Begge institutioner ser muligheder i at lægge kræfter i dette projekt i den periode, hvor sommergæsterne er på Djursland og før, efteråret står for døren. Derfor er dette usædvanlige Grenaa-samarbejde muligt.

- Et ekstra tilbud til turisterne
- Vi glæder os til at give "Musik og hajer" som et ekstra tilbud til de mange tusinde turister, der gæster området i denne periode. Og det sker i unikke omgivelser med et godt og varieret musikprogram, så der er noget for de fleste smagsløg, siger lederen af Kulturhuset Pavillonen, Jesper Jul.
Rækken af sommerkoncerter på Kattegatcentret indledes torsdag 24. juli med jazz i topklasse ved Thera Hoymanns & band. Bandets musik er en blanding af Thera Hoymanns egne melodiske kompositioner og gamle Beatles-numre. Genren er en blanding af pop og jazz.
Thera Hoyymanns har tidligere været frontfigur i det århusianske dance-band "CutNMove", vært på tv-programmet "Eleva2eren" og medvirket i flere musicals på teatre.

Komikgruppe 31. juli
Torsdag 31. juli er der musikalsk underholdning ved komikgruppen Bramsen, Amstrup & Svarrer. De tre musikere har udviklet deres helt egen sidegade i dansk underholdning og formår at få et ellers harmløst show til at ende i det rene kaos. Gruppen turnerer på teatre og i musik- og kulturhuse og har i mange år optrådt ved firma- og forenings-arrangementer.

Blues-aften
Torsdag 7. august bliver der en international blues-aften med "Hooters Blues".
Maury "Hooter" Saslaff, der er fra New Jersey i USA, bosatte sig i 2000 i Norge, og i 2003 dannede han "Hooters Blues". Han begyndte sin karriere som teenager først i 70'erne og har udviklet sin egen personlige spillestil, der stadig er hans varemærke. I sin 30 år lange karriere har han spillet over det meste af verden.

Guitaristen fra "Big Fat Snake"
Sommerens sidste koncert på Kattegatcentret finder sted onsdag 13. august, og her optræder guitaristen Peter Viskinde med Band. Peter Viskinde er kendt som guitaristen fra orkestret "Big Fat Snake" og har de seneste par år optrådt ved over 160 koncerter med sit eget solo-orkester - fra forsamlingshuse over kulturhuse til koncertsale landet over. Tidligere i år udkom "Ufaglært arbejdsmand", der er Peter Viskindes første dansksprogede album i 20 år.
Billetter til de nævnte aften-arrangementer kan købes på www.pavillonen.dk eller i Djurslands Banks afdelinger. Billetprisen på 130 kr. gælder kun til koncerten, men der er mulighed for at se på akvarierne i pausen.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam