Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kendte glasspillere atter i Ebeltoft Kirke

Efter sidste års succes, hvor hver siddeplads i Ebeltoft Kirke var besat til koncerten med glasspillerne Erik og Henrik Hansen, vender Hansen Duoen nu tilbage for at spille på deres glas. Det sker i Ebeltoft Kirke onsdag 23. juli om aftenen.


Erik Hansen (til venstre) og sønnen Henrik Hansen er blandt de meget få på verdensplan, der behersker at spille på glas. Onsdag 23. juli kan de opleves i Ebeltoft Kirke.
Glasspillerne Erik og Henrik Hansen, far og søn, er blandt de meget få på verdensplan, der har opbygget glasinstrumenter og behersker at spille på dem på linie med andre instrumenter. De har jævnligt medvirket i tv-udsendelser i ind- og udland.
Glasinstrumentet har været kendt siden 1700-tallet, men det kan stadig vække opsigt og begejstring.
Udover at høre den smukke lyd er det specielt at se de mange glas afstemt med vand samt at opleve teknikken ved glasspil, hvor de fugtede fingerspidser berører glaskanterne og frembringer de fine, klare toner. Disse bliver til salmemelodier, danske sange, kendte temaer fra film og musicals samt et par livlige menuetter af Mozart og Beethoven.
Familien Hansen fortæller også om deres tilgang til instrumentet i tre generationer og om glasinstrumentets historie.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam