Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

GPS-skattejagt på Djursland

Djursland er sjovt hele året. Nu bliver det mere spændende at holde ferie på Djursland! Destination Djursland har søsat et nyt koncept, nemlig GPS- skattejagt - Djursland.


GPS-skattejagt er en slags moderniseret skattejagt, hvor skatten kan lokaliseres ved hjælp af en GPS - modtager. GPS-skattejagt er en sport for hele familien og kan bruges som en måde at kombinere familieudflugten med naturoplevelser og fælles aktivitet.

Ved hjælp af GPS-koordinaterne og en GPS-modtager kan man finde skatte, der er gemt på spændende steder på Djursland - og på den måde lære nye steder at kende. Skattene er ofte gemt på et smukt eller interessant sted. De skatte man finder, er som regel en vandtæt beholder, f.eks. en plastikboks, der indeholder en logbog og en kuglepen. Derudover kan den indeholde små byttegaver, som man er velkommen til at bytte ud med en medbragt ting.

Når man har fundet skatten, skriver man en lille hilsen til skattekisteejeren, og de efterfølgende skattejægere, i logbogen. I skattekisterne kan man måske være heldig at finde et præmiebevis med gevinst på. Sommeren igennem vil Djurslands attraktioner jævnligt lægge præmiebeviser ud til finderen af skattekisterne. Det er gratis at deltage i skattejagten.

Koordinater til skattene kan findes på www.visitdjursland.com eller man kan hente en folder på Djurslands turistbureauer. På turistbureauerne på Djursland kan man også låne en GPS - modtager, så det ikke er nogen betingelse, at man selv har en med.

Hvis man bliver lidt bidt af GPS-skattejagt, kan man på www.geocaching.dk  finde mange flere skatte i hele verden, som privatpersoner og andre har lagt ud. Alene på Djursland ligger der omkring et par hundrede skatte.

Destination Djursland vil i den kommende tid arbejde på, at andre turisme- og interesseorganisationer på Djursland tager idéen op og laver deres egen GPS - skattejagt i deres nærområde, så der på Djursland kan opstå flere spændende skattejagter. Den nu indledte skattejagt er sommerbaseret. Til efterårsferien vil der i forbindelse med Børnekulturugen blive lanceret en ny udgave, så tiltaget er et bidrag til udvikling af helårsturisme på Djursland. Skattejagt kan opleves hele året, bare man har fornuftigt tøj på.

Kilde: Destination Djursland

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam