Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ung pige dømt for trussel mod vidne

Anklagemyndigheden krævede, at en 17-årig pige fra Kolind skulle idømmes en fængselsstraf for at have fremsat trusler mod et vidne, et biltyveri og et butikstyveri, men i retten slap hun med 60 dages betinget fængsel.

Der er praksis for ubetinget fængselsstraf for trusler mod vidner og for biltyveri, men i den konkrete sag lagde retten vægt på tiltaltes unge alder - at hun er under 18 år, og det reddede hende fra en tur bag tremmer. Den 17-årige pige erkendte de tre kriminelle forhold, hun var sigtet for.
Efter et retsmøde i Randers fredag 28. september 2007 havde hun forulempet en ung mand efter, at denne tidligere på dagen havde afgivet en vidneforklaring i en straffesag i retten. Hun havde sendt en sms-besked til den unge mand med følgende ordlyd: »Du er så færdig, (navnet på manden). Det ved du godt, igå? Du skal ikke være glad for, at du er kommet ud. Det ender galt med dig. Stikkersvin«.
Pigen tilstod også at have stjålet en bil - natten til tirsdag 12. juni 2007, mens hun kun var 16 år, og hun kørte bl.a. ad Sivestedvej ved Kolind. Desuden havde hun gjort sig skyldig i butikstyveri i Føtex i Randers, hvor hun fredag 9. november sammen med en veninde tog smykker til 359 kr. uden at betale. Pigen oplyste i retten, at hun nu bor hjemme. Hun går ikke i skole og har ikke arbejde. Prøvetiden for den betingede dom er et år. Samtidig bestemte retten, at hun skal rette sig efter Syddjurs Kommunes afgørelser efter lov om social service, herunder forskrifter om ophold, skole og arbejde. Hun slap dog ikke helt gratis fra retssagen. Hun dømtes til at betale 11.785 kr. i erstatning til ejeren af den bil, hun havde stjålet.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam